Århus Lærerforening - en del af Danmarks Lærerforening

Sommerferien 2025 - feriedage og økonomi

For lærere og børnehaveklasseledere ansat ved folkeskolerne i Aarhus Kommune, er der i 2025 kollektivt ferielukket fra og med fredag den 4. juli til og med torsdag den 31. juli.

Sommerferie i DK

Hvis du har været uafbrudt beskæftiget i Aarhus Kommune hele det foregående ferieår (1. september 2023 – 31. august 2024) og frem til sommerferien, har du ret til løn under ferien.


Hvis du ikke har været uafbrudt beskæftiget i Aarhus Kommune hele det foregående ferieår og frem til ferielukningen, vil du få et løntræk for hele eller dele af de 20 dages ferie i juli 2025.


Du kan have forskellige muligheder for at få økonomiske ydelser for de dage, som din arbejdsgiver trækker dig i løn for.


Vær opmærksom på, at kombinationer af nedenstående muligheder kan være relevant:

  • Feriepenge fra anden arbejdsgiver -> kontakt tidligere arbejdsgiver og/eller tjek din saldo på borger.dk
  • Feriedagpenge -> kontakt A-kassen
  • Arbejdsløshedsdagpenge -> kontakt A-kassen og jobnet.dk
  • Aftale med arbejdsgiver om anvendelse af forskudsferie (der vil så ikke ske løntræk for de dage, hvor der anvendes forskudsferie).
Vi anbefaler, at du får klarhed over ferieforhold og de økonomiske ydelser under denne, inden ferien påbegyndes.
Laka Logo

Lærernes A-kasse

Laka's adresse er: Ravnsøvej 6, 8240 Risskov