Syg - og hvad så?

Længerevarende sygdom

Hvis du er sygemeldt i længere tid, er det selvfølgelig sygdommen, der giver anledning til størst bekymring. Men alle de mange spørgsmål om, hvad der sker med arbejde, ansættelse og indtægtsgrundlag, kan give anledning til yderligere bekymring. Nedenfor finder du korte svar på nogle af de spørgsmål.

Kontakt altid lægen

En længerevarende sygemelding bør altid ske i samråd med egen læge.

Det er lægen, der kan vurdere, hvad der skal foretages med henblik på helbredelse. Det er også lægen, der skal dokumentere sygefraværet overfor de sociale myndigheder i forbindelse med syge-dagpengeudbetaling, og det er lægen, der udfærdiger erklæringer, når eller hvis det forlanges af arbejdsgiveren.

Dokumentation for sygefravær

I forbindelse med længerevarende sygdom, kan arbejdsgiver bede om, at der udarbejdes en mulighedserklæring.

Mulighedserklæring

Mulighedserklæringen anvendes, når arbejdsgiveren efter dialog med medarbejderen er i tvivl om, hvilke helbredsmæssige hensyn der skal tages, for at medarbejderen kan genoptage sit arbejde helt eller delvist.
Erklæringen udarbejdes delvist af leder og medarbejder. Medarbejderen tager erklæringen med til egen læge, som vurderer mulighederne for genoptagelse af arbejde og udfylder resten af attesten. Medarbejderen afleverer derefter erklæringen til lederen.

Du kan læses mere om erklæringen på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside her.

Frihåndsattest

Arbejdsgiveren kan forlange dokumentation for lovligt fravær evt. med angivelse af forventet fortsat sygefravær. Der er ikke nogen standard-attest til denne dokumentation, deraf navnet: frihåndsattest. Hvis din leder udelukkende ønsker en lægelig dokumentation for, at dit fravær er lovligt, dvs. skyldes sygdom, og evt. en vurdering af fraværets længde, skal du bede din leder om en skriftlig anmodning, som du kan medbringe til lægen.

Vær opmærksom på, at:

• arbejdsgiveren ikke har krav på at få oplyst diagnose
• mulighedserklæringen udfyldes af lederen og medarbejderen i fællesskab
• medarbejderen har pligt til at møde op til en samtale om mulighedserklæring  med et ’rimeligt’ varsel
  samtalen holdes telefonisk, hvis medarbejderen grundet sygdommen ikke er i stand til at møde på arbejdspladsen til samtalen
• at mulighedserklæringen kan udarbejdes på et tidspunkt, hvor medarbejderen ikke er sygemeldt, hvis der har været tale om hyppigt fravær
• medarbejderen kan tage tillidsrepræsentanten eller en anden bisidder med til mødet med ledelsen

Arbejdsskade

Er årsagen til sygefraværet en arbejdsskade eller en arbejdsbetinget lidelse, er det vigtigt, at skaden bliver anmeldt. Arbejdsgiveren har pligt til at anmelde, men anmeldelsen kan også foretages af lægen, lærerforeningen eller den tilskadekomne selv.

Dagpengeopfølgning

Når en ansat har været syg i mere end 14 dage, anmeldes sygefraværet af arbejdsgiveren til Jobcenteret i bopælskommunen. 

Efter senest 8 ugers sygefravær skal den sociale myndighed kontakte dig med henblik på opfølgning. Det er vigtigt, at du deltager i opfølgningen og møderne ved Jobcenteret i din sygefraværsperiode. 

Afsked på grund af sygdom

Arbejdsgiveren kan indlede en sygeafskedigelsessag, når der skønnes at være grund hertil. Ofte vil det være, når sygefraværet har strakt sig ud over 4 måneder, eller ved hyppigt fravær gennem en længere periode.

Kontakt med arbejdspladsen

På de fleste arbejdspladser er der en formuleret politik for håndtering af sygefravær, herunder særlige administrative bestemmelser for, hvordan arbejdsgiveren skal følge op på det konkrete sygefravær. 
Arbejdsgiveren har ikke krav på at få at vide, hvad den sygemeldte fejler, men har ret til at kontakte den sygemeldte med henblik på at høre, om der er noget arbejdspladsen kan hjælpe med i forhold til eksempelvis de praktiske problemer, der kan være i relation til det planlagte arbejde.