Johnny er madkundskabslærer: ”Jeg har svært ved at se mig selv i spejlet”

På skolerne i Aarhus er lærerne glade for de 108 mio. kr., som et enigt byråd forleden har besluttet at afsætte til faglokaler. Men der er brug for massive investeringer for at kunne varetage undervisningen i fag som musik, madkundskab og håndværk og design.
”Lokalerne er ok, men de voksne har ikke lyst til at spise her.”
Det fortæller Johnny Martens, som er lærer på Rundhøjskolen i Aarhus, og som denne formiddag er i gang med at lære sine elever i 7. klasse at lave tarte flambée, en tærtelignende fransk pizza med papirstynd bund. Rummet er opdelt i seks små køkkengrupper med hver sin ovn og kogeplade.
”Komfuret virker ikke i dag, så bacon skal steges på en anden måde”, siger han til en elev, og ingen af dem virker overraskede.
I 2022 konstaterede Madkulturen, en organisation under Fødevareministeriet, at madkundskabsfaget er alvorligt udfordret på både uddannelse, faglige krav og ressourcer. Af rapporten fremgår det blandt andet, at 40 % af madkundskabslærerne mener, at faglokalets redskaber og fysiske rammer er utilstrækkelige.
”Det er i dag et eksamensfag, hvor vi stiller nogle krav til deres færdigheder. Men de materialer, vi giver dem at arbejde med, de holder simpelthen ikke. Jeg har svært ved at se mig selv i spejlet, og derfor giver jeg dem lov til at tage alt med hjemmefra, når de er til eksamen”, siger Johnny Martens og kigger over mod de gamle pander og gryder, som står i hjørnet.
I en ny kampagnefilm fra Århus Lærerforening er formand Dorthe Fisker og næstformand Søren Hansen på besøg på Rundhøjskolen. Frem mod kommunalvalget i november tager de pulsen på en række af kommunens folkeskoler. En puls der stiger, da de bliver bedt om at smage en tarte flambée, som ikke er bagt. Ovnen er nemlig gået i stykker:
”Mon ikke vi lige skal have talt med nogle politikere inde på rådhuset om det. Det er jo simpelthen ikke godt nok,” lyder det i filmen fra Dorthe Fisker.
Forleden indgik Aarhus Byråd en politisk aftale om at fordele 700 mio. kr. til nye anlægsprojekter frem mod 2035, herunder 108 mio. kr. til bedre faglokaler på skolerne.
Det efterlader dog ikke det store råderum for kommunens 45 folkeskoler og tre specialskoler. Fagbladet Folkeskolen har tidligere beskrevet, hvordan et renoveret skolekøkken hurtigt kan beløbe sig til 400.000 kroner, mens et helt nyt håndværk og design-lokale ryger langt over to millioner.