Ny styrelse valgt i Århus Lærerforening
Der var stort engagement og kamp om pladserne, da medlemmerne i Århus Lærerforening fredag aften valgte ny styrelse på generalforsamlingen.
Af Tania Madsen
Hele 15 kandidater stillede op til de 10 ordinære pladser i styrelsen, da 1 af kandidaterne, der ikke blev valgt som næstformand tidligere på aftenen, efterfølgende indgik i styrelsesvalget. Det var med til at gøre feltet både stærkt og bredt sammensat.
Det er positivt, at så mange har valgt at stille op – herunder også flere yngre og relativt nyuddannede medlemmer. Det vidner om en forening med engagement og lyst til at tage ansvar for fællesskabet og udviklingen af vores arbejdspladser.
Resultatet af styrelsesvalget
Ifølge vedtægterne er det kandidaterne med placering 1-10, der indtræder i styrelsen. Kandidaterne på pladserne 11-15 er suppleanter i den rækkefølge, de er valg.
Århus Lærerforening har fået tildelt 14 delegerede til Danmarks Lærerforenings kongres. Det betyder, at samtlige medlemmer af styrelsen i Århus Lærerforening også er kongresdelerede.
Den nye styrelse tiltræder 1. april.
Herunder ses resultatet af valget:
|
Placering |
Navn |
Stemmetal |
Funktion |
|
1 |
Matilde Winding Madsen |
1254 |
Styrelsesmedlem/kongresdelegeret |
|
2 |
Troels Søgaard Pedersen |
1188 |
Styrelsesmedlem/kongresdelegeret |
|
3 |
Svend Forman |
1142 |
Styrelsesmedlem/kongresdelegeret |
|
4 |
Andreas Ravn Skovse |
955 |
Styrelsesmedlem/kongresdelegeret |
|
5 |
Miriam Elisabeth Kaldahl Schramm |
931 |
Styrelsesmedlem/kongresdelegeret |
|
6 |
Flemming Pedersen |
922 |
Styrelsesmedlem/kongresdelegeret |
|
7 |
Sarah Victoria Bruun |
872 |
Styrelsesmedlem/kongresdelegeret |
|
8 |
Lars Korsholm Boje |
853 |
Styrelsesmedlem/kongresdelegeret |
|
9 |
Jesper Hilding Hejndorf |
811 |
Styrelsesmedlem/kongresdelegeret |
|
10 |
Astrid Bruun Munk Matthiesen |
799 |
Styrelsesmedlem/kongresdelegeret |
|
11 |
Mette Mejdal Wolff |
645 |
1. suppleant/kongresdelegeret |
|
12 |
Mette Uttrup |
633 |
2. suppleant/kongresdelegeret |
|
13 |
Simon Peter Vraa Nielsen |
539 |
3. suppleant/1. supl. kongresdelegeret |
|
14 |
Trine Post Mikkelsen |
424 |
4. suppleant/2. supl. kongresdelegeret |
|
15 |
Tina Vittrup |
350 |
5. suppleant/3. supl. kongresdelegeret |
En styrelse med både erfaring og nye kræfter
Med 5 nye ansigter i styrelsen tegner der sig en styrelse, hvor erfaring og nye perspektiver går hånd i hånd, og det giver et stærkt afsæt for det kommende arbejde.
Den nyvalgte styrelse skal nu sammen med formand og næstformand tage fat på de mange opgaver, der ligger foran os – herunder fortsat fokus på arbejdsmiljø, arbejdstid og indflydelse på folkeskolens udvikling.
Fra valg til fest
Generalforsamlingen blev igen i år afholdt på Hermans i Tivoli Friheden. Efter en intens aften i medlemsdemokratiets navn blev der – traditionen tro – skiftet gear, da medlemsfesten gik i gang med middag, musik og dans.
Dermed blev en spændende og vigtig dag for foreningen rundet af i både fællesskabets og festens tegn.
Da stemmerne var talt op, kunne både Troels Søgaard Pedersen, Svend Forman, Miriam Elisabeth Kaldahl Schramm, Sarah Victoria Bruun og Astrid Bruun Munk Matthiesen kalde sig nybagte ÅLF-politikere.