Børn og unge gør i udgangspunktet, hvad de kan. Det er bare ikke altid godt nok.

Bragt på LinkedIn den 24. april 2025

Børn og unges trivsel er sat på dagsordenen. Trives eller mistrives de? Det er spørgsmålet fra forældre, politikere og fagprofessionelle. Det er ikke underligt, helt naturligt og yderst relevant at tage temperaturen på, hvordan de kommende generationer går og har det. Forældre bekymrer sig og fagprofessionelle er optaget af, om de løser opgaven godt nok.

For nylig udkom Trivselskommissionen med sin rapport, hvor den gør status over trivslen blandt børn og unge. Rapporten bør være obligatorisk læsning for alle, der arbejder med børn og for alle, der har børn. Generelt set trives Danmarks børn og unge. Det er vigtigt, at vi taler det op. Vi har ikke en mistrivselskrise. Børn og unge har et godt liv i vores land. Men der er en gruppe af børn og unge, som ikke trives. Det skal vi som samfund gøre noget ved. 

Jeg tror på, at vi skal styrke indsatsen for, at børn og unge får større selvværd og selvstændighed. De kan godt selv. De er gode nok, som de er. Vi skal nedtone krav om test, digital overvågning og slække på individualiseringen af børne-, unge- og samfundslivet.
 
Den største opmærksomhed Trivselskommissionens rapport har fået er børn og unges digitale liv. Ingen tvivl om at skærme meget tidligt fylder i et børneliv. Men skærme er kommet for at blive. Alle voksne har en opgave i at vise, at det digitale liv ikke er hele livet. Voksne skal også holde pauser fra det digitale og gå op i andre ting. Vise børn at vi er digitale rollemodeller. 

En af Trivselskommissionens anbefalinger er at sætte trivselsforståelse til debat. Det skal dette indlæg ses som et bidrag til. For taler vi i virkeligheden så meget om mistrivsel, at man skal mistrives for at være noget? Er det ligesom, at dårlig reklame er bedre end ingen reklame? 

Hvad er det for et børneliv, vi tilbyder børn i dag? For mig at se er det et børneliv, hvor børnene får for lidt erfaring med selv at skabe deres liv. Vi skal ikke altid arrangere, hvem de skal lege med, overvåge dem på legepladsen og løse deres konflikter. Børn skal også erfare, at man ikke altid kan få sin vilje, og det man lige nu har impulsivt lyst til.

Mange børn- og ungepolitikker rundt om i landet har den grundtanke, at børn og unge gør, hvad de kan. Den tanke er der behov for at udfordre.

Børn og unge gør i udgangspunktet, hvad de kan. Det er bare ikke altid godt nok. 

Jeg vil foreslå, at vi arbejder med et børnesyn, hvor udgangspunktet er, at børn gerne vil - men ikke altid kan. De skal have hjælp af både forældre, fagprofessionelle og politikere. Vi kan begynde med at få fællesskabet tilbage som den vigtigste værdi i børn og unges opvækst. Gennem fællesskaber skabes mennesker.

Dette indlæg er udtryk for skribentens egen holdning.