Den halve milliard til skolerne i Aarhus er et bluffnummer

Bragt på LinkedIn den 9. oktober 2024. 

 

Aarhus Byråd er i det aktuelle budgetforlig blevet enige om at afsætte 560 mio. kr. til skoleområdet, som udmøntes over fire år. Et på papiret ganske stort beløb.

 

Men sikrer denne økonomiske ressource nu også tilstrækkeligt med midler til, at byens folkeskoler i de kommende år kan driftes på forsvarlig vis? Det er jeg langtfra sikker på!

 

Sagen er den, at mange af byens skoler over tid har oplevet et stigende pres på deres driftsbudgetter, hvilket har tvunget dem i knæ rent økonomisk. Det har ført til nødvendige men uhensigtsmæssige besparelser i form af afskaffelse af tolærerordninger, lejrskoler og ekskursioner samt nedskæringer på ressourcer til støttecentre, efter-/videreuddannelse og indvendig vedligeholdelse.

 

Så det er vigtigt, at denne skruetvinge nu løsnes i form af en betydelig økonomisk saltvandsindsprøjtning direkte til skolerne. 

 

Men af de 560 mio. kr. er der afsat hele 210 mio. kr. til at understøtte Børn og Unges intentioner om at forebygge børns mistrivsel, primært gennem arbejdet med Aarhus Kommunes prestigeprojekt, Bredere Børnefællesskaber.

 

Bredere Børnefællesskaber drejer sig i store træk om at undgå at segregere børn fra almenmiljøet. For at fastholde flest mulige børn i den almene undervisning skal forebyggelse af børns mistrivsel optimeres gennem et kompetenceudviklingsforløb for alle byens folkeskolers lærere og pædagoger. 

 

Dertil findes der 50 mio. kr. andre steder i Børn og Unge gennem en såkaldt ’omstillingsplan’, og så tilføres der statslige midler samt ’midler fra budgetmodeller’ for ca. 100 mio. kr.

 

Intet tyder på, at ressourcerne herfra vil gavne skolernes driftsbudgetter direkte.

 

Tilbage er der 200 mio. kr., som skolerne selv kan disponere over, fordelt med 50 mio. varige kr. om året over de fire år, som er midler, der går direkte ind og understøtter den daglige drift. Men ser vi tilbage på sidste skoleår, hvor skolerne fik tilført 57 mio. kr. som et plaster på såret over, at byens folkeskoler var underfinansieret med 112 mio. kr. – og som i mellemtiden er vokset til ca. 130 mio. - så efterlader de nye 50 mio. kr. skolerne med 7 mio. færre driftskroner om året sammenlignet med indeværende skoleår, samt med en underfinansiering af den løbende drift der stiger fra 55 mio. kr. til nu ca. 80 mio. kr.

 

Jeg anerkender intentionerne med Bredere Børnefællesskaber, og lykkes projektet på sigt, vil det også få en positiv effekt på den galoperende negative udvikling af skolernes udgiftsniveau. Men der er simpelthen nødt til først at være bedre ’styr på butikken’ - også i forhold til fx pædagogiske støtteordninger og tilbud - før et sådant projekt sættes i søen. Byrådet har, set med mine øjne, været alt for ambitiøse angående implementeringen af Bredere Børnefællesskaber og har villet alt for meget på én gang med det aktuelle rådighedsbeløb. I stedet burde de i langt højere grad have prioriteret de aarhusianske folkeskolers driftsbudgetter.

 

Dette indlæg er udtryk for skribentens egen holdning.