Det er lærerne, der skal frisætte folkeskolen - ikke politikerne

Bragt på LinkedIn den 28. juli 2025. 

Begrebet frisættelse er blevet stamgæst i den offentlige debat, og medierne flyder over med historier om frisættelse, frisættelse, frisættelse af velfærdsstaten. Men jeg oplever, at det er alt for nemt bare at tale om frisættelse. Har landets politikere overhovedet en idé om, hvad det er, de sætter i gang, når de i store ord og vendinger taler om at frisætte folkeskolen? 

Vi er for længst blevet enige om, at vi skal frisættes til og ikke fra opgaver i folkeskolen. Så langt så godt. Men det nytter ikke noget, hvis frisættelse blot bliver det nye buzzword uden handlinger og konkrete tiltag. Hvad indebærer frisættelse for lærere og elever, og hvorfor er det en opgave for lærerne og ikke politikerne?

Det er lige nu, ved starten af det nye skoleår, at dele af “Folkeskolens Kvalitetsprogram” træder i kraft. Lad mig dog i respekt for opgavens omfang ændre titlen til “Ny reform af Folkeskolen.” At kalde det for et program er en stærk undervurdering af de forandringer, der skal implementeres, ikke bare i kommunerne, men også ude på de enkelte skoler. Det er dog forståeligt, at man fra politisk hold ikke ønsker at bruge ordet folkeskolereform. Det gik jo som bekendt ikke så godt med den forrige fra 2014.

Et godt og konkret eksempel er timebanken, som er den helt store nyskabelse. Jeg kalder det for en bank uden penge, fordi forudsætningerne for om det overhovedet kan være en bank er usikre. Det beror nemlig i høj grad på beslutninger om konvertering af den tidligere understøttende undervisning. I Aarhus Kommune er den understøttende undervisning konverteret for længe siden. Det betyder, at vi fra politikerne på Christiansborg fået en bank uden penge. Imens tales der højt og flot om muligheden for at ansætte flere fagprofessionelle, investere i kompetenceudvikling og indkøbe nye materialer, og her er den uheldige sideeffekt, at man giver forældre og borgere høje forventninger, som er umulige at indfri. Vi står altså i Aarhus i en situation, hvor banken ikke kan bruges til at lave de nødvendige investeringer, forebyggende tiltag og tidlige indsatser. For bankboksen er gabende tom.

Lærerne er den enkeltstående vigtigste faktor for elevernes dannelse og uddannelse. Det gælder også, når det handler om at imødekomme problemstillingen med øget mistrivsel og inklusion. Det er derfor helt uforståeligt, at vores politikere laver en ny reform af folkeskolen uden at adressere den udfordring, der har fyldt mest for skolerne de seneste 10-15 år. Der er dog nedsat en lovforberedende ekspertgruppe, der lige inden sommerferien udkom med deres anbefalinger. Det er vigtigt, ikke mindst i frisættelsens ånd, at vi får set på regler og rammer, men det løser i bedste fald kun en flig af udfordringen. Vi har brug for, at der tilføres ressourcer, så skolens egentlige eksperter, nemlig lærerne, kan udføre og ikke mindst lykkes i opgaven hver eneste dag.

Der er ved det seneste budgetforlig i Aarhus Kommune tildelt flere ressourcer til vores skoler. Vi kan heldigvis se, at langt de fleste bruges på ansættelse af flere fagprofessionelle. Men vi bliver samtidig nødt til at holde fast i, at vores budgetmodeller - og ikke mindst de stigende udgifter til specialområdet - fortsætter med at udfordre den enkelte skoles økonomi og derved muligheden for at lave de nødvendige forebyggende tiltag. Der skal skabes rum til skolens samlede opgave. Det gælder selve undervisningen, men det gælder også skolernes mulighed for at lave alt det, der burde være en del af elevernes skoletid: Lejrskoler, skolefester og kulturtilbud og i det hele taget fleksibilitet til at gribe dagen og muligheden. At den mulighed mange steder er sparet væk har voldsomme konsekvenser for elevernes dannelse, udvikling og trivsel.

Vi står nu i den afsluttende fase af kommunalvalgkampen. Der er kamp om pladserne, og de politiske mærkesager tordner frem. Jeg har en opfordring til alle kandidater i hele landet, nye som gamle. Selvom det er svært, så slip styringen og krav om dokumentation. Find rummene til at gå i dialog med os lærere og hav tillid til, at vi er de sande eksperter. Sæt os fri – så vi kan frisætte skolen og ikke mindst eleverne til fremtiden.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning.