Folkeskolerne i Aarhus bløder – og det går ud over børnene
Af Simon Peter Vraa Nielsen, lærer og medlem af styrelsen i Århus Lærerforening

Bragt på LinkedIn den 16. september 2025
I Aarhus Kommune står folkeskolerne midt i en økonomisk krise, som truer med at underminere både kvaliteten af undervisningen og trivslen blandt elever og lærere. Selvom der i 2024 og 2025 er tilført ekstra midler til området, er det langt fra nok til at rette op på års underfinansiering og stigende udgifter – især til specialområdet.
En ny opgørelse fra Aarhus Skolelederforening viser, at i gennemsnit har hver syvende elev i de almene klasser brug for særlige trivselsindsatser. På enkelte skoler, som Kløverskolen i Brabrand, er tallet helt oppe på 60 procent. Det betyder, at lærere dagligt står med klasser, hvor 3-4 elever har komplekse behov – uden at der følger tilstrækkelige ressourcer med.
Når skolerne skal finde penge til specialundervisning, sker det ofte ved at skære i almenområdet. Det går ud over alle elever – ikke kun dem med særlige behov. Undervisningsmaterialer, lejrskoler og kreative projekter bliver skåret væk, og lærerne presses til det yderste. Mange skoler har endda været nødt til at bruge midler, der egentlig var tiltænkt forebyggende indsatser, til at dække akutte behov.
Når økonomien er usikker, tøver skoleledere med at fastansætte lærere. I stedet bruges vikarer, hvilket skaber utryghed og uforudsigelighed i undervisningen. Det går ud over kontinuiteten og relationerne – to afgørende faktorer for god undervisning og trivsel.
Politikerne har reageret – men ikke nok. Budgetforliget i Aarhus Kommune for 2025-2028 indeholder et løft på 560 millioner kroner til folkeskolerne. Det er positivt, men ifølge både skoleledere, forældre og Århus Lærerforening er det kun første skridt. Der mangler stadig varige løsninger, især på de stigende udgifter til specialområdet, som trækker ressourcer væk fra almenundervisningen.
Vi risikerer at miste folkeskolens styrke. Hvis vi ikke investerer tilstrækkeligt, vil flere forældre søge alternativer, og folkeskolen vil miste sin rolle som samlende institution. Det er ikke kun et spørgsmål om penge – det er et spørgsmål om værdier. Vil vi have en folkeskole, der kan rumme alle børn og give dem lige muligheder? Eller vil vi acceptere, at økonomien dikterer, hvem der får hjælp og hvem der ikke gør?
Det er tid til handling. Byrådet må prioritere folkeskolen højere – ikke kun med midlertidige indsprøjtninger, men med varige investeringer. Vi skal sikre, at lærere har tid og ressourcer til at undervise, og at alle børn – uanset baggrund – får en skolegang, der styrker både faglighed og trivsel.
Folkeskolen i Aarhus har brug for mere end ros og midlertidige løsninger. Den har brug for politisk mod og langsigtet ansvarlighed.
Indlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.