Frit skolevalg forhindrer integration

Indlægget er bragt på LinkedIn den 21. november 2023.

At have en klasse med 100 % tosprogede elever er ikke repræsentativt. Ikke for Danmark, ikke for Aarhus, men heller ikke for Aarhus Vest eller det skoledistrikt, hvorfra min arbejdsplads får sine elever. På min arbejdsplads, og på skoler der ligner, er virkeligheden nemlig, at de etnisk danske middelklassefamilier vælger den lokale folkeskole fra.

Som borger i Danmark og styrelsesmedlem i Århus Lærerforening er min konklusion tydelig: Det frie skolevalg forhindrer, at integrationen starter i folkeskolen. Jeg ville ønske, at politikerne tog denne udfordring alvorligt og turde finde nye og modige løsninger på den. Kan man suspendere det frie skolevalg for udvalgte skoledistrikter? Kan man lave stordistrikter, hvor eleverne fordeles på matrikler ud fra hver matrikelskoles elevsammensætning?

’De andre’ er ikke underlige

Folkeskolen er mere end en uddannelsesinstitution, den er en samfundsbærende institution. Ideelt set er det her, at bankdirektørens datter møder fabriksarbejderens søn, og det er her, vi danner eleverne til borgere i Danmark. I folkeskolen lærer man, at Danmark består af forskelligheder, og man lærer ved førstehåndskendskab, at ‘de andre’ ikke er underlige men faktisk ligner os selv. Men det ideal kræver jo, at folkeskolerne afspejler samfundet. Mine elever lærer ikke om forskellighederne i Danmark. De vokser op i en virkelighed, hvor alle deres kammerater er fra muslimske hjem, og hvor dansk kultur kun er repræsenteret af lærerne og pædagogerne. Herved svigter folkeskolen sin opgave, ikke kun på min arbejdsplads, men også på skoler, hvor børnene ikke møder deres medborgere med anden kulturbaggrund end klassisk dansk.

Faktum er, at vi som mennesker søger sammen med andre, der ligner os selv. Det ser vi tydeligt i beboersammensætningen i byens forskellige kvarterer. Når skoledistrikterne trækkes på tværs af forskellige kvarterer, ser vi forældrene træffe det valg på børnenes vegne gennem deres frie skolevalg. Forældrenes bevæggrunde for skoleskift er undersøgt, og her svarer forældrene, at "[...] elevsammensætning (primært forstået som andelen af tosprogede elever), geografi og skolens ry udgør de væsentligste årsager i samtalen", ligesom "kommunens muligheder for at modarbejde segregering er blevet forringet som følge af loven om mere frit valg." 

Forældrene træffer valg for deres børn i den bedste overbevisning. Men selvom disse valg giver mening på individniveau, bliver det på længere sigt et problem for samfundet. Når det bliver en skoleopgave at løse den udfordring, som byplanlægningen har udløst, er der behov for modig nytænkning fra politikerne.

Dette indlæg er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.