Må jeg bede om en uddannet folkeskolelærer, tak!

Bragt på LinkedIn den 15. maj 2025. 

Folkeskolen er samfundets rygrad. Her møder eleverne i 80% tilfælde en uddannet folkeskolelærer, der kan føre dem igennem 10 års obligatorisk skolegang. De resterende 20% af undervisningen varetages af ikke-uddannede vikarer. Det er et samfundsproblem! For hvilke faglige og pædagogiske huller har eleverne ved afslutningen af 9. klasse, hvis de ofte er blevet undervist af ikke-uddannede vikarer? Hvordan stiller det eleverne, når de skal begå sig på en ungdomsuddannelse? Og senere på arbejdsmarkedet? Hvilken folkeskole ønsker vi os egentlig i Danmark?

I folkeskolens formålsparagraf står der, at skolen skal styrke elevens alsidige udvikling. Det gør lærerne igennem fagene, hvor vi med hjælp fra pædagogikken har fokus på dannelse, uddannelse og opdragelse. I folkeskolen skabes nysgerrige og modige mennesker, der ser fællesskabet som en styrke. Her dannes kommende medborgere i et demokratisk samfund, der er baseret på tillid og fællesskab. Fordi det er en stor og omfattende opgave, tager den 10 år – fra 0. til 9. klasse.

Vores toppolitikere bruger ord som åndelig oprustning og robustgørelse. Trivselskommissionen ønsker karakterdannelse, og ekspertgruppen der er kommet med anbefalinger til nye fagplaner fremhæver, at folkeskoleeleverne skal gøres myndige. De taler alle lige ind i folkeskolelærerens hjerteblod.

Mine elever bliver altid undervist i et forløb, der hedder ”Holberg og humor”. Både for at lære om Ludvig Holbergs skarpe og humoristiske kritik af samfundet og for at skabe forståelse for den danske sarkasme, som vi blandt andet kan opleve i tv-serien Klovn. Men også for at forstå, hvordan oplysningstidens fornuft i starten af 1800-tallet bliver afløst af romantikkens guddommelige og forblændede syn på Danmark. Eleverne får et indblik i fortidens meningsdannere og vigtige historiske tidsperioder. De bliver opdraget til at forstå, at vi står på skuldrene af vores fælles historie. Og igennem de samtaler, vi har om emnet, dukker dannelsen op.

N.F.S. Grundtvig sagde engang, at ord skaber. At de ord vi bruger skaber den virkelighed, vi lever i. Så når politikere og eksperter i dag bruger ord som ’åndelig dannelse’, ’robusthed’ og ’myndighed’, forstår jeg, at folkeskolen skal leve op til loven som beskrevet i folkeskolens formålsparagraffer. At alle elever til hver en tid har ret til at blive undervist af uddannede lærere. Netop derfor har vi, politikere, eksperter, lærernes fagforening og skolelederne, en fælles opgave i at gøre folkeskolen til en institution, hvor lærerne ønsker at arbejde. Der er i dag 28.000 uddannede lærere, der har valgt folkeskolen fra. De lærere vil jeg gerne have tilbage i skolen, så alle elever kan blive undervist af en uddannet folkeskolelærer.

Jeg vil appellere til, at vi står sammen om at skabe den bedst mulige folkeskole for alle elever. Vi kan jo kalde det en robustgørelse af folkets skole, der fordrer den åndelige oprustning og myndiggørelse af eleverne.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning.