Slip barndommen og ungdommen fri!

Bragt på LinkedIn den 26. januar 2024.

Alt for mange børn og unge i Danmark har ondt i livet, men heldigvis kan vi hjælpe dem. Det kræver, at vi sætter dem fri til at træffe beslutninger på egen hånd, uden at voksne bestemmer for dem.

Børn og unge bliver skærmet af både forældre, pædagoger og lærere i en grad, så de ikke behøver at tænke selv. Set i det lys er det ikke så underligt, at mange børn og unge får angst, for i virkeligheden gør vi dem en bjørnetjeneste. Forældre laver legeaftaler. Pædagoger laver legegrupper. Lærere laver piktogrammer og timetimer undervisningslektioner. Dilemmaet er, at nogle børn har brug for en dag med skemalagt struktur, mens andre børn har brug for det modsatte. 

Gennem de seneste 50 år har de pædagogiske strømninger groft sagt bevæget sig mellem reformpædagogik, struktureret pædagogik og erfaringspædagogik. Det er tankevækkende, at den strukturerede pædagogik i 70’erne havde rod i de østeuropæiske lande før murens fald. Den sandede heldigvis til og stivnede. I dag har den strukturerede pædagogik rod i specialpædagogikken og arbejdet med personer med blandt andet autisme. Den har fået udbredelse i folkeskolen, børnehaven og forældrenes opdragelse, og det er her, vi skal tænke os om. Hvad der er godt og nødvendigt for børn og unge med særlige udfordringer er ikke nødvendigvis godt for flertallet. Snarere tværtimod. 

Børn og unges opvækst er bedst, når de selv er med til at erfare, hvad der er godt, og hvor deres egne grænser går. Der skal være tid og rum til, at de kan lege og udforske verden, uden at voksne overvåger dem. Helt ned i skolens mindste klasser har børn smart watches!

Danske børn skal gerne blive kritiske, empatiske og engagerede. I dag bliver de i stedet reagerende, apatiske og ligeglade. I skolen møder vi børn, der har vanskeligt ved at høre efter, finde på lege og tage initiativ. Vi har fået en ny børnekarakter, som er vant til at tage imod de tilbud, som far, mor, pædagogerne og lærerne tilbyder. De behøver ikke anstrenge sig, for er tilbuddet ikke godt nok, så gider de ikke. Nogle sætter sig under bordet. Andre lukker ørerne eller begynder at forstyrre de andre elever.

I vores opdragelse og undervisning skal vi finde en vej, hvor børn i højere grad får erfaringer med at få idéer og træffe selvstændige valg. Der skal selvfølgelig ikke være frit valg på alle hylder. Vi voksne skal sætte rammer, som passer til børnenes alder og udvikling. 

For nylig fremlagde Ditte Winther-Lindqvist fra DPU et forskningsprojekt, hvor man har undersøgt danske børns legekultur. Resultaterne viser, at danske børn leger mindre end tidligere, selvom frie og fysiske lege ellers er med til at forbedre deres trivsel, selvværd og robusthed. Hendes råd er at droppe fritidsaktiviteterne og weekendaftalerne, slukke for skærmene og holde op med hele tiden at holde øje. Lad børnene slå sig, og lad dem ringe på hos naboen.

Med andre ord: Vores børn og unge skal have initiativet tilbage. De kan godt selv. Det kræver bare, at vi der har børn eller arbejder med børn og unge bliver bedre til at slippe tøjlerne.

 Dette indlæg er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.