Tryller vi skolen bedre med mad eller mennesker?

Bragt på LinkedIn den 21. januar 2025.

 

Buster kan noget, andre ikke kan – han har nemlig lært at trylle. Og det ser ud til, at landspolitikerne også har haft tryllestaven fremme, for nu er der potentielt 5,5 milliarder kroner ekstra til folkeskolen. Beløbet svarer til, hvad det ville koste at indføre en landsdækkende gratis madordning.

 

Men hvad nu hvis vi tog på en tankerejse ind i en folkeskole, der fik de penge som en forsinket julegave? En gave hvor skolerne selv kunne bestemme, hvordan midlerne skulle bruges – uden at være bundet af centrale aftaler som fx en madordning.

 

Hvad kunne vi gøre for de penge? Hvordan ville de kunne mærkes på den enkelte skole?

 

Fra teori til virkelighed: Skåde Skole som eksempel

Lad os starte rejsen på Skåde Skole, en ganske almindelig folkeskole i det sydlige Aarhus, hvor jeg selv arbejder som lærer. Her er der omkring 600 elever, 43 lærere og 3 ledere, og vi har et driftsbudget på cirka 30 millioner kroner. Hvis vi fik del i de 5,5 milliarder, ville vi - baseret på vores elevtal - kunne få en budgetforøgelse på hele 6,36 millioner kroner årligt.

 

Men hvad kan vi egentlig få for 6,36 millioner kroner, der kan løfte kvaliteten af vores skoletilbud?

 

Flere hænder og tid til eleverne

For 6,36 millioner kroner kunne vi ansætte 13 ekstra lærere – og det vel at mærke lærere på slutløn. De ekstra hænder ville give os mulighed for at indføre tolærerordninger eller co-teaching i næsten halvdelen af alle undervisningstimer.

 

I Aarhus Kommune har vi et stort fokus på at styrke børnefællesskaberne. Med flere lærere kunne vi tilbyde langt mere nærværende støtte til de elever, der har svært ved at finde deres plads i fællesskabet. Tænk hvad det kunne betyde for trivslen og læringen!

 

Mindre stress, mere forberedelse

Vi kunne også vælge at bruge pengene på at sænke lærernes lektionsantal fra de nuværende maksimalt 26 ugentlige lektioner til 18. Det ville give lærerne et mentalt overskud til at forberede undervisning af høj kvalitet, evaluere elevernes arbejde og styrke samarbejdet med hjemmet – især for de sårbare elever. Som tillidsrepræsentant hører jeg ofte mine kollegaer efterspørge bedre arbejdsvilkår og en balance mellem tid og opgaver. De elsker deres arbejde med undervisningen og eleverne men føler konstant, at de er bagud.

 

Forbedrede arbejdsvilkår kunne også lokke nogle af de mange lærere, der har forladt faget, tilbage. Samtidig kunne vi måske få de 57 procent, der inden for det seneste år har overvejet at skifte branche, til at blive.

 

Støtte til elever i udfordringer

En del af midlerne kunne også bruges på målrettede indsatser for de børn, der har svært ved at være en del af et forpligtende skolefællesskab. Med flere ressourcer kunne vi skabe tid til, at lærerne omkring barnet arbejder tættere sammen med forældrene for at støtte barnets trivsel.

 

Mere frihed, mindre boller i karry

Mulighederne for at gøre en reel forskel er mange. Men politikerne ser ud til at prioritere boller i karry frem for at give skolerne frihed til selv at vælge, hvor skoen trykker. Ingen lærere har efterspurgt en landsdækkende madordning. Så hvor kommer den idé egentlig fra?

 

I folkeskolen har vi brug for flere kollegaer, bedre arbejdsvilkår og en sammenhæng mellem tid og opgaver. Vi kan sagtens leve med en lunken leverpostejmad, men vi kan ikke leve med arbejdsvilkår, der gør det svært at lykkes med vores opgave; at give børnene en god og tryg skolegang.

 

Måske er det på tide at lægge tryllestaven væk og tænke praktisk. Vi har brug for prioriteringer, der styrker hverdagen for både elever og ansatte. Så spørgsmålet er: Gratis tarteletter eller bedre arbejdsvilkår?

 

Valget burde være lige til. 

 

 

Dette indlæg er udtryk for skribentens egen holdning.