Århus Lærerforening - en del af Danmarks Lærerforening

Dorthe Krejlgaard Nielsen - næstformandskandidat

.

Dorthe K Kandidatportræt (1080 X 700 Px)

Jeg er fagpolitikker med hjerte, knofedt, viljestyrke og viden.  


Fokusområder:

  • En stærk lærerprofession
  • Et bæredygtigt arbejdsliv
  • Inklusion – Bredere børnefællesskaber
  • Teknologiforståelse og AI


En stærk lærerprofession ved at trivsel og faglighed er hinandens forudsætninger. Igennem planlægning, udførsel og evaluering kommer vores DNA; faglighed, pædagogik og didaktik til sin ret. Sammen tager vi autoriteten og selvkritikken tilbage, fordi lærere der står sammen, er den stærkeste syntese af fremtid, nutid og arv.


Vi fortjener bæredygtige rammer om vores arbejdsliv. Udmøntningen af Aarhusaftalen skal kunne mærkes i din hverdag og ses på din opgaveoversigt. Vi skal blive endnu dygtigere til at arbejde konstruktivt med skolens APV, ved at forvente ordentlighed fra ledelsen, Børn & Unge samt et arbejdsmiljøfokus fra ÅLF. Et godt og bæredygtigt arbejdsliv skaber en meningsfuld hverdag. 


Når vi skal lykkedes med opgaven, er det altafgørende at vores handlemuligheder i inklusionsarbejdet bliver markant forbedret. Både almen- og specialskoleområdet skal tilføres økonomi. Det er uansvarligt at lærere får moralsk stress, og elever kommer i mistrivsel. Vi skal have råd til flere to-lærertimer, skolens støttefunktioner skal opprioriteres og PPR skal have rimelige arbejdsvilkår. Der er stadig meget at forbedre i Bredere børnefællesskaber.


Teknologiforståelse bliver snart et valgfag i skolen. Det er godt! Vi skal fortsat arbejde med teknologiforståelse, da det er vigtige færdigheder nu og i fremtiden. Også AI fylder i vores undervisning – skal, skal ikke? Her er mange på udebane, simpelthen fordi vores viden er utilstrækkelig. Derfor har vi brug for en ny De32-AI-teknologi task force, samt kyndige it-lærere på skolerne. Vores pædagogiske og didaktiske værktøjskasse skal opdateres så den er tidssvarende, så vi kan tage gode valg i vekselvirkningen mellem skærme og det analoge.


Om mig: Lærer på Viby Skole, Cand. Pædagogisk Filosofi, Styrelsesmedlem i ÅLF siden 2021, Hovedstyrelsesmedlem DLF siden 2024. 


Der hvor menneskets værd bli’r forsvaret, må vi være med.