Århus Lærerforening - en del af Danmarks Lærerforening

Flemming Pedersen

Kandidat til styrelsen

Flemming Kandidatportræt (1080 X 700 Px)

Tid er en mangelvare i den aarhusianske folkeskole og på de arbejdspladser ÅLF’s mindre medlemsgrupper arbejder. Tid til kollegialt samarbejde og sparring, tid til forberedelse af god undervisning, tid til den enkelte elev, tid til de opgaver der kommer glidende, og som ikke hører lærerarbejdet til. Mangel på tid kan give moralsk stres og i værste fald sygemelding. Vi skal have gjort op med tidsmanglen. 

 

Lærernes kerneopgave er undervisning. Men vi har de seneste år oplevet en opgaveglidning, som udhuler den tid, vi skal vise undere til eleverne. I dag bruges der unødig arbejdstid på at hente printer patroner, toiletpapir, registrere arbejdstid, MainManager, fix og flex. - alt sammen opgaver der æder af vores forberedelse. 

 

Lige nu er der gang i overenskomstforhandlingerne. For mig er et af hovedkravene forbedring på den centrale arbejdstidsaftale. Jeg håber, at der kommer et resultat, hvor tidspresset på lærernes arbejdstid kan forbedres. Efterfølgende må vi i ÅLF se på, om Århusaftalen skal genforhandles. I folkeskolen fylder de elever, der har brug for særlige indsatser mere og mere. Vi skal have færre elever i klassen og flere tolærertimer. Et tættere samarbejde mellem to uddannede lærer om færre elever vil give bedre muligheder for at tilgodese alle elevers behov.

 

Den nye styrelse skal have særlig fokus på de hverdagsproblemer, der stille og roligt kommer snigende og øger arbejdspresset. Hverdagsproblemer som opleves af nyuddannede lærer, de der er længst i arbejdslivet og dem midt i mellem. 

 

Der er brug for en stærk og bæredygtig styrelse i ÅLF. Jeg håber, I vil vælge det, og at jeg er en del af det hold. En stærk fagforening skaber fælles løsninger, du ikke kan opnå selv. Det er dit sikkerhedsnet. ÅLF styrker fællesskabet med fælles løsninger og oplevelser.  Fagforeningen understøtter det gode arbejdsliv, hvor engagement og arbejdsglæde skaber de bedste arbejdspladser.