Svend Forman

Ressourcer, der matcher vores arbejdsvilkår

Siden jeg startede som lærer, har jeg oplevet en tydelig uoverensstemmelse mellem de forventninger, der stilles til folkeskolen, og de ressourcer, der følger med. Det er en urimelig situation, og konsekvenserne er alvorlige: omsorgstræthed, moralsk stress og udbrændte lærere.

 
Jeg har et klart mål: Ressourcerne i folkeskolen skal passe til de arbejdsvilkår, vi står i. Det kan betyde færre undervisningslektioner, mere forberedelsestid, færre elever i klassen eller flere to-voksen-timer. Alle områder er vigtige! Lige nu er der et momentum omkring sampraksis, co-teaching og to-voksenordninger – kært barn har mange navne. Det momentum skal vi udnytte. Vi skal presse på for, at det ikke bare bliver et pædagogisk ideal, men en reel prioritering af ressourcer, der kan mærkes i hverdagen. 

Jeg har selv arbejdet som co-teacher, og når det organiseres ordentligt, rummer det et stort potentiale for både lærere og elever. Eleverne får flere voksne at spejle sig i, og vi lærere får mulighed for at udvikle praksis sammen, inspirere hinanden og stå mindre alene. Især for nye lærere er det afgørende. At kunne lære af en erfaren kollega i hverdagen giver et løft, som vi i dag alt for sjældent prioriterer. 

Alle lærere er enige i, at vi skal have flere ressourcer i hverdagen. Det vil kræve strukturelle ændringer og er en langsigtet kamp. En vigtig kamp – men også en, der nogle gange føles langt væk fra den pressede hverdag. 

Derfor må vi også handle her og nu. 

Ind til ressourcerne følger med, foreslår jeg en mindre ideel, men mere nærværende løsning. Vi tager den svære, men ærlige samtale om, hvad det er rimeligt at forlange af os lærere. Det skal være legitimt at justere forventningerne, så de hænger sammen med de ressourcer, vi faktisk har. Ellers risikerer vi at betale prisen med vores faglighed, vores arbejdsglæde – og vores helbred.