Fællesskab og faglighed i fokus ved 1. maj-markering

Kære venner i fagbevægelsen

Tak fordi jeg må holde 1. maj tale som nyvalgt formand for Århus Lærerforening – og DKF - her på arbejdernes internationale kampdag. 

Jeg har glædet mig til denne dag. 

For mig handler første maj først og fremmest om fællesskabets kraft. Der skal være plads til både fællessang, røde faner og socialt samvær. Vi skal bruge denne dag til at minde hinanden om, hvad vi gennem tiden har opnået i fællesskab, men endnu vigtigere hvad vi fremover skal kæmpe for.

Og lad mig slå fast med det samme - der er rigeligt at kæmpe for. Sammen.

Som vi tidligere har hørt statsministeren tale om – og som vi netop har oplevet under de afsluttede OK26-forhandlinger, så har der fra politisk side været stort og alt for ensidigt fokus på at styrke arbejdsudbuddet.

Er vi enige i at det samfundsmæssigt er nødvendigt – ja.

Er vi enige om vejen derhen – nej.

For i jagten på at øge arbejdsudbuddet må vi ikke glemme arbejdsmiljøet for vores medlemmer.

Søvnløshed, tankemylder og bekymringer, man ikke kan slippe.

Det er nogle af de symptomer, som hver fjerde dansker har oplevet på egen krop, når stressen rammer.

Arbejdsrelateret stress koster både dyrt for dem, der bliver ramt, men også for samfundet. Tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at stressrelateret fravær koster danske arbejdspladser mindst 16,4 milliarder kroner om året.

Det svarer til næsten 62 millioner tabte arbejdstimer og omkring 37.000 fuldtidsstillinger.

Skulle vi ikke starte med at sætte en prop i det hul og lave stressforebyggende tiltag på ALLE arbejdspladser? 

For vores medlemmer – lærere, børnehaveklasseledere, pædagoger og socialrådgivere – er der ofte tale om moralsk stress. En psykisk belastning som opstår, når man som fagperson oplever, at man ikke kan handle i overensstemmelse med sine faglige værdier eller etiske standarder. 

En følelse af utilstrækkelighed, skam og svigt. 
Overfor barnet, eleven, borgeren, kollegaen.

Det kan skyldes mangel på tid, kolleger, økonomi eller manglende psykologisk tryghed.Uanset hvad det skyldes, så skal der arbejdes systematisk på alle arbejdspladser for at forebygge stressrelateret fravær, omsorgstræthed, udbrændthed og moralsk stress.

Ansvaret for de ca. 28.000 kommunalt ansatte i Aarhus Kommune er fordelt mellem den politiske ledelse – Byrådet og de 6 magistrater – og den administrative direktion. Her har jeres foreninger en meget vigtig rolle i at gøre de ansvarlige politikere opmærksom på deres arbejdsgiveransvar og forpligtelser.

Det gør vi bl.a. gennem vores arbejde i vores egne foreninger, men også i DKF, Den kommunale Fællesrepræsentation, som er en paraplyorganisation for de faglige organisationer, der organiserer ansatte i Aarhus Kommune. DKF blev stiftet i 1917 og er lige så vigtig i dag som dengang. Snart skal jeg – som formand for DKF – til møde med de ansvarlige politikere.

Formålet er at samarbejde om at sikre rammerne for Aarhus Kommune som en attraktiv arbejdsplads. Temaerne er: Medarbejdertrivsel, ledertrivsel og tillid som kompas.

Vi skal tale om værdistyring og personalepolitik frem for jura og sanktioner. Alt for mange dygtige medarbejdere bliver afskediget for små forseelser eller stressrelateret fravær. Det er ikke i orden og de politisk ansvarlige skal være deres ansvar bevidst.

Jeg lader høtyven, sangene og de røde faner ligge på kredskontoret til det møde. I stedet vil jeg være stærkt rustet med konkrete eksempler fra vores medlemmers hverdag. Vi ved, at det gør indtryk, og vi kan på den måde hjælpe politikerne med fortællinger fra hverdagens eksperter, så de kan træffe de rigtige beslutninger.

Jeg vil gerne slutte med at sige tak til BUPL Aarhus for endnu engang at være værter for dette fællesskabsskabende arrangement. Vi skal alle bidrage til det og vi må ikke tage det for givet. 

Så tak til alle jer, der har valgt at fejre og markere arbejdernes internationale kampdag sammen med os. Selv om vi ikke nødvendigvis er enige om alt, så er jeg ikke i tvivl om, at vi i fællesskab kan opnå mere – end hvis vi står hver for sig.

Rigtig glædelig 1. maj!