Magt og afmagt i Nørre Nissum

Forord af næstformand Dorthe Krejlgaard Nielsen:

Borgmester, og tidligere folkeskolelærer, i Lemvig Kommune, Jens Lønberg åbnede årets uddannelsesdebat med udsagnet ”Vi planter træer velvidende, at vi aldrig kommer til at sidde i dets skygge. Sådan er det også med eleverne”.

Uddannelsesdebatten er for undervisere af undervisere, fra folkeskole til læreruddannelse, fra udøvere til forskere. Det handler grundlæggende om pædagogikkens tripod: dannelse, uddannelse og opdragelse, samt faglighed og fællesskab. Årets tema var magt og afmagt i uddannelse – Hvordan balancerer vi forholdet mellem magt og afmagt, når vi ser på vores ansvar, pligt og interesser i at træffe professionelle beslutninger i klasselokalet, på uddannelsesinstitutionen og i det politiske forhandlingsrum?

Op til uddannelsesdebatten havde jeg læst Joachim Meiers lille bog ”Afmagt og kunsten at blive afmagtsduelig” – nu er bogen fyldt med æselører ved de sider jeg blev særligt optaget af. Afmagtsduelighed defineres af Joachim Meier, som en være og evne, der gør mennesker i stand til at leve med, tolerere og håndtere afmagt på duelige, ikke-destruktive måder. Den korte udgave er kend dig selv, vær nysgerrig og vær tålmodig - især, når du står i afmagt. På en af de sidste sider skriver Joachim Meier: ”Skønlitteratur er en kongevej til at opøve afmagtsduelighed”. Jeg er helt enig (læs skønlitteratur i det hele taget, og lær om mennesket).  

Jeg glæder mig allerede til Uddannelsesdebatten 2027.

Hvad tager du med hjem fra Uddannelsesdebatten 2026?

Her har vi bedt de fire medlemmer af den pædagogiske arbejdsgruppe i styrelsen om at fortælle om noget af det, de har taget med sig hjem fra Nørre Nissum:

Styrelsesmedlem Svend Forman:

"Efter en spændende åbningsdebat mellem Noemi Katznelson, Michael Bang Pedersen og Stefan Herman om magt og afmagt hang særligt én pointe ved hos mig efterfølgende. På trods af folkeskoleloven, som bl.a. lyder, at ethvert barn, der bor her i landet, er undervisningspligtigt, er skolen og undervisningen i stigende grad gået fra at være en pligt til blot at være én valgmulighed blandt mange. Her opstår en skævvridning. Elever og forældre har i højere grad fået magt til at gøre skolen til et til- eller fravalg. Lærerne mærker hver dag konsekvenserne af det valg ude i vores klasser, når elever vælger undervisningen, fællesskabet eller deltagelsen fra. Det er en magt, som ikke skal ligge hos forældrene – og da især ikke hos eleverne. Derimod er det en magt, vi som lærere skal turde tage på os. For hvis vi ikke gør det, opstår der netop et tomrum, hvor elever, forældre eller ledere kan komme til at definere rammerne for undervisningen og fællesskabet. Og det er uhensigtsmæssigt. Vi, de professionelle lærere, skal turde sætte scenen for vores klasse, vores elever og vores forældregruppe.  Det betyder, at vi som professionelle skal turde vise den rolle, de skal indtage i skolen – frem for at overlade det til dem selv at vælge, hvilken rolle de vil spille."

Styrelsesmedlem Miriam Elisabeth Kaldahl Schramm:

"Jeg er blandt andet blevet inspireret af Joachim Meiers oplæg om afmagtsduelighed, og hvor vigtigt det er, at vi i vores lærervirke bliver gode til at håndtere situationer, hvor vi oplever afmagt på en ikke-destruktiv måde. Samtidig er det vigtigt at vi oplyser vores elever om, at der er noget i livet, de ikke har en magt over, da der i selve det at være et relationelt menneske ligger en afmagt. Når det så er sagt, må vi heller ikke dyrke vores afmagt for meget, da vi ellers umyndiggør os selv. Stefan Herman sagde det meget godt: magt er ikke kun noget vi får, det et noget man skal tage med myndighed og autoritet, og den myndighed har vi som lærere."

Styrelsesmedlem Flemming Pedersen:

“Alt er ikke muligt – men i livet er alt muligt”. Sådan sluttede Joachim Meier sit oplæg om afmagtsduelighed. Meget inspirerende oplæg, som med begrebet afmagtsduelighed føjede nye vinkler på, at ikke alt i livet er muligt og lykkeligt, men vi skal lære at håndtere det, der er svært. I folkeskolen ser vi mange elever, som har svært ved at være i det svære og tackle de hverdagsproblemer, som altid vil opstå. Elever skal ikke fjernes fra og undgå dét, der er svært, men lære at være i det, komme over det og komme videre. Stefan Hermann blæste til samling om folkeskolen. Alle om folkeskolen må droppe afmagtens katedral. Der er blevet en åben bane, hvor politikere og forældre kan spille som de vil. Lærerne må igen tage magten over folkeskolen, men med myndighed. Scenen skal sættes, så der er klarer regler for, hvordan man skal spille."

Styrelsesmedlem og næstformand Dorthe Krejlgaard Nielsen:

"Magten ligger hos underviseren, der udvælger emner og hvilke områder indenfor emnet der skal betones. Magten ligger også i at vælge hvilke didaktiske midler, der skal bruges i undervisningen. I Nr. Nissum lyttede og talte vi rigtig meget om AI og teknologi som didaktisk instrument, for hvordan bevarer vi det menneskelige/nærheden, når AI bliver en større (og større) del af uddannelse. Det er utvivlsomt at AI tilbyder nye muligheder i forberedelse, udførelse og evaluering af undervisning. Og for eleverne og de studerende som en hurtigere vej til information. Derfor er det nødvendigt at vi som undervisere, tager vores profession på os, og husker på, at vi er eksperter i at lære eleverne noget nyt."