Massivt behov for uddannede lærere: Kan AI undervise børnene?

- Jeg har taget alle deres læringsstile, og så har jeg bare puttet dem ind i den der SkoleGPT. Det er smart, for så kan jeg jo være et andet sted, som han siger i en ny kampagnefilm fra Århus Lærerforening, som frem mod kommunalvalget i november skal sætte fokus på behovet for flere uddannede lærere i folkeskolen. 

Filmen er et worst case scenario og et billede på, hvordan fremtiden kan se ud, hvis den massive mangel på uddannede lærere fortsætter. I virkeligheden er Kristian Hoffmann ikke i tvivl om, at kød og blod og en stærk lærerprofession er folkeskolens vigtigste valuta. 

- Skolen skal være et sted, hvor eleverne kan spejle sig i andre mennesker og ikke i teknologier såsom AI og dens algoritmer, siger han og uddyber:

- Det er vigtigt, at det er uddannede lærere, der står for det meste af undervisningen. Jeg tror, at vi ser eleverne på en helt anden måde, både fagligt og pædagogisk, end hvis man valgte en, der ikke er uddannet indenfor faget.

Uro, konflikter og mistrivsel

I Danmarks Lærerforening har man et mål om, at alle læreransatte i folkeskolen skal have en læreruddannelse og være fagligt opdaterede. Derfor er det en bekymrende tendens, at hver femte underviser i folkeskolen ikke har en læreruddannelse, og andelen er stigende.

Efter 2014 rent ud sagt eksploderede antallet af timelønnede vikarer i folkeskolen, og det har siden ligget på et stabilt og alt for højt niveau. Der er oftest tale om unge mennesker, der utvivlsomt gør deres bedste og påtager sig en stor og vigtig opgave - men som af gode grunde ikke har viden om og erfaring med at skabe et stærkt fællesskab om undervisningen i klassen.”

Sådan skrev DLF-formand Gordon Ørskov Madsen i et debatindlæg tilbage i november, hvor der også blev gennemført en stor undersøgelse blandt lærerne. Konklusionen var entydig: Det høje vikarniveau giver uro i klasserne. Konflikterne vokser sig store. Tre ud af fire lærere svarer, at trivslen og elevernes faglige niveau bliver dårligere.

Det er en udvikling, som Kristian Hoffmann genkender fra sin egen hverdag på Sabro-Korsvejskolen.

- Jeg mærker det mest på dage med mange sygemeldinger, hvor vikarer, som ofte er meget unge eller har en anden erhvervsmæssig baggrund, skal stå for en vikarplan, hvor det kræver god klasserumsledelse at få gennemført undervisningen. Derfor sker det tit, at man lige vil støtte dem, inden de skal ind til en klasse, så det er en god oplevelse for dem og eleverne. Det betyder jo i sidste ende, at de tilbageværende lærere skal løbe hurtigere og har en større arbejdsbyrde, og at eleverne ikke får det fulde udbytte af undervisningen, fortæller han.

I podcasten Lærerens Ord fastslog ÅLF-formand Dorthe Fisker for nylig, at investeringer i flere uddannede lærere er den vigtigste post på skolebudgettet. En prioritering som Kristian Hoffmann er enig i. Og selvom han ikke har tænkt sig at stemple ud af klasselokalet og efterlade sine elever alene med algoritmerne, ser han frem til at udforske potentialet i at lære dem, hvordan man kan anvende generativ AI på kreative måder.

- Vi kan allerede nu se, hvordan teknologierne påvirker os og de unge. Derfor glæder jeg mig også rigtig meget til at se teknologiforståelse på skoleskemaet, og jeg håber, at vi som lærere bliver klædt ordentligt på til at stå for det.