Fem uger som formand for Århus Lærerforening har mest af alt bekræftet mig i én ting:
Folkeskolen fylder i den politiske debat. Det er positivt, men det forpligter også. For ambitioner og valgløfter gør ingen forskel i sig selv, hvis de ikke kan mærkes på skolerne.
Bragt på LinkedIn den 13. maj 2026
Det er næppe gået nogens næse forbi, at folkeskolen trak store overskrifter i valgkampen. Stort set alle partier havde ambitioner på folkeskolens vegne. Uanset om der er tale om Lilleskolen, Tillidsskolen eller andre folkeskoleudspil, så hæfter jeg mig især ved én ting: en stor anerkendelse af lærernes betydning og behovet for investeringer i folkeskolen.
Nu handler det om at holde politikerne fast på valgløfterne, så ambitionerne også omsættes til flere lærere og bedre rammer ude på skolerne.
Samtidig lægger Børn og Unge i Aarhus Kommune op til et fireårigt frisættelsesforsøg fra 2027, hvor op til fem skoler og fem dagtilbud får mulighed for at afprøve mere lokal handlefrihed. Målet er færre bindinger, højere kvalitet, forbedret trivsel og mere plads til professionel dømmekraft.
Århus Lærerforenings budskab er klart: Frisættelse skal kunne mærkes helt ude i klasselokalet. Lærerne skal inddrages i beslutningerne, der former arbejdet på skolerne. De er hverdagens eksperter, og det kræver tillid til deres faglighed og reel mulighed for at prioritere lokalt. Århus Lærerforening forventer at bidrage konstruktivt til den videre organisering af frisættelsesforsøget.
OK26 blev stemt hjem med et markant flertal blandt medlemmerne i Århus Lærerforening, hvor 72 % stemte ja og 28 % stemte nej. Men et stort ja er ikke det samme som, at alt er godt. Der er fortsat store udfordringer med arbejdsmiljøet og den manglende sammenhæng mellem tid og opgaver.
Det bekræftes også i Danmarks Lærerforenings seneste medlemsundersøgelse. Medlemmerne er pressede af inklusionsudfordringer, flere har været udsat for vold inden for det seneste år, og hver femte oplever ofte stress. Det er problemer, der kræver handling både lokalt, kommunalt og nationalt.
Det var også et centralt budskab i min debut som 1. maj-taler. For mig handler 1. maj først og fremmest om fællesskabets kraft, og vi skal bruge denne dag til at minde hinanden om, hvad vi gennem tiden har opnået i fællesskab, men endnu vigtigere hvad vi fremover skal kæmpe for.
Midt i diskussionerne om arbejdsudbud og økonomi må vi ikke overse arbejdsmiljøet. Arbejdsrelateret stress har store menneskelige konsekvenser, men det er også et samfundsproblem. Tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at stressrelateret fravær koster danske arbejdspladser mindst 16,4 milliarder kroner om året. Det kræver handling.
Jeg oplever et stort engagement omkring folkeskolen lige nu — blandt lærere, politikere, forældre og organisationer. Nu handler det om, at ambitionerne bliver omsat til bedre arbejdsmiljø for lærerne og bedre læringsmiljø for eleverne ude på skolerne.