Opsigelsesvarsler i forbindelse med afsked
I forbindelse med afsked af medarbejdere på grund af arbejdsmangel/stillingsnedlæggelse er der forskellige vilkår og varsler for henholdsvis overenskomstansatte og tjenestemænd.
For overenskomstansatte følges reglerne i Funktionærloven, mens tjenestemænd er omfattet af Tjenestemandsloven/-regulativet.
Overenskomstansatte
Ansættelsestid |
Opsigelsesvarsel |
Opsigelse indgivet inden |
0-6 måneder |
1 måned |
5 måneders ansættelse |
6 måneder-3 år |
3 måneder |
2 år og 9 måneders ansættelse |
3 år-6 år |
4 måneder |
5 år og 8 måneders ansættelse |
6 år-9 år |
5 måneder |
8 år og 7 måneders ansættelse |
9 og mere |
6 måneder |
Derudover gælder det, at hvis en funktionær, der har været uafbrudt beskæftiget i samme virksomhed i 12 eller 17 år, opsiges, skal arbejdsgiveren ved funktionærens fratræden udrede et beløb svarende til henholdsvis 1 og 3 måneders løn.
Det gælder ligeledes, at der ved afsked skal ske en partshøring forud for afskeden. Man vil som funktionær derfor modtage en påtænkt afsked.
Den afskedigede funktionær har krav op en begrundelse for afskeden. Begrundelsen vil fremgå af påtænkte afsked.
Tjenestemænd
Hovedreglen er at tjenestemænd kan afskediges med 3 måneders varsel til udgangen af en måned.