Fem uger som formand for Århus Lærerforening har mest af alt bekræftet mig i én ting!

Det er næppe gået nogens næse forbi, at folkeskolen trak store overskrifter i valgkampen, hvor stort set alle politiske partier havde store ambitioner på folkeskolens vegne og med et ønske om at investere i folkeskolen. Uanset om der er tale om Lilleskolen, Tillidsskolen eller nogle af de øvrige folkeskoleudspil, så hæfter jeg mig ved en fælles anerkendelse af lærernes kæmpestore betydning og behovet for investeringer i folkeskolen. Opgaven er nu at holde politikerne i den kommende regering op på deres valgløfter, så pengene bruges på flere lærere og på at give folkeskolen det løft, den fortjener.

Børn og Unge i Aarhus Kommune lægger op til et fireårigt frisættelsesforsøg fra 2027, hvor op til fem skoler og fem dagtilbud får mulighed for at afprøve mere lokal handlefrihed:  Målet er færre bindinger, højere kvalitet, forbedret trivsel, styrket arbejdsmiljø og mere plads til den professionelle dømmekraft.

Århus Lærerforenings budskab er, at lærerne og de fagprofessionelle skal inddrages i alle væsentlige beslutninger i frisættelsesforsøget, så det kan mærkes helt ud i klasselokalet. De er hverdagens eksperter. Det kræver tillid til lærernes faglighed og reel mulighed for at prioritere lokalt – også når det gælder organisering af arbejdet, samarbejde og brug af ressourcer. Århus Lærerforening forventer at bidrage konstruktivt til den videre organisering af frisættelsesforsøget.

Overenskomsten blev stemt i hus med et markant flertal, hvor 72% af Århus Lærerforenings medlemmer stemte JA mens 28% stemte NEJ. Det er ingen hemmelighed at langt fra alt lykkedes med denne overenskomst OK26, og et stort ja er ikke udtryk for, at alt er godt. Der er store udfordringer, der ikke blot venter, men som er helt akutte nu og her. Særligt vores arbejdsmiljø og manglende sammenhæng mellem tid og opgaver skal der arbejdes med på alle fronter.

Det bekræftes i en nyligt udsendt medlemsundersøgelse lavet af Danmarks Lærerforening. Ikke overraskende tegner undersøgelsen et billede af et arbejdsmiljø, der ikke er godt nok. Medlemmerne er pressede af inklusionsudfordringer, en tredjedel af medlemmerne har været udsat for vold indenfor det seneste år, og hvert femte medlem oplever ofte stress. Det er problemer, der fremadrettet skal handles på gennem kommende overenskomstforhandlinger, arbejdsmiljølovgivning, på kommunalt plan og lokalt ude på den enkelte arbejdsplads.

Arbejdernes internationale kampdag blev traditionen tro fejret med brunch sammen med vores venner fra fagbevægelsen i Aarhus. Efterfølgende var styrelsen i Århus Lærerforening værter i vores telt i Mølleparken, hvor medlemmer og deres familier kunne komme forbi. For mig handler 1. maj først og fremmest om fællesskabets kraft. Der skal være plads til både fællessang, røde faner og socialt samvær. Vi skal bruge denne dag til at minde hinanden om, hvad vi gennem tiden har opnået i fællesskab, men endnu vigtigere hvad vi fremover skal kæmpe for.

I min debut som 1. maj taler var mit budskab bl.a., at politikerne i jagten på at øge arbejdsudbuddet ikke må glemme arbejdsmiljøet for vores medlemmer. Arbejdsrelateret stress koster både dyrt for dem, der bliver ramt, men også for samfundet. Tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at stressrelateret fravær koster danske arbejdspladser mindst 16,4 milliarder kroner om året – svarende til omkring 37.000 fuldtidsstillinger. Skulle vi ikke starte med at sætte en prop i det hul og lave stressforebyggende tiltag på ALLE arbejdspladser?

Jeg oplever et stort engagement omkring folkeskolen lige nu – både blandt lærere, politikere, forældre og organisationer. Nu handler det om, at ambitionerne også bliver omsat til bedre rammer for lærerne og bedre muligheder for eleverne ude på skolerne. Midt i diskussionerne om arbejdsudbud, reformer og økonomi er det værd at huske, at folkeskolen også er en del af løsningen. Men det kræver, at lærerne får rammer, der gør det muligt at lykkes med opgaven.