Tænk, hvilken skole vi kunne have - hvis vi brugte lige så mange penge som andre kommuner

Af Søren Hesthaven Hansen, formand for Århus Lærerforening

To fagprofessionelle i indskolingen kan gøre en stor forskel. Men behovene er ikke ens i alle klasser eller på alle skoler. Nogle steder kan udfordringerne være størst på andre klassetrin.

Derfor bakker Århus Lærerforening op om, at der skal være et lokalt råderum, så de ekstra ressourcer kan anvendes dér, hvor de fagligt gør størst forskel. Det ønske deles også af skolelederne og indgår i det politiske oplæg til budgetforhandlingerne.

Det afgørende er, at pengene fører til flere fagprofessionelle omkring eleverne. Behovet er der NU, hvilket Stiftens og TV2 Østjyllands dækning af folkeskolens udfordringer klart viste under Kommunalvalg 25.

Lærerne oplever hver dag, hvor kompleks opgaven i folkeskolen er blevet. Der skal skabes stærke faglige fællesskaber samtidig med, at elever med meget forskellige forudsætninger og behov skal have mulighed for at deltage. Det kræver tid, faglighed og flere uddannede lærere tæt på eleverne.

Det er bekymrende, hvis indfasningen bliver så langsom, at det ikke gør en reel forskel ude på skolerne. Det er et faktum, at folkeskolerne i Aarhus er underfinansieret og KL's seneste opgørelse viser, at kun fire kommuner investerer mindre pr. skoleelev pr. år end Aarhus.

Aarhus Kommunes egen beregning viser, at udgiften pr. skoleelev i 2025 lå ca. 9.900 kr. under landsgennemsnittet. Det betyder, at en århusiansk skole med 800 elever ville kunne ansætte 10-12 lærere mere, hvis finansieringen af folkeskolen lå på niveau med landsgennemsnittet. Tænk, hvilken skole vi kunne lave.

I Århus Lærerforening drømmer vi om, at børn og unge i fremtiden bliver byrådspolitikernes prestigeprojekt nummer ét. Billigere busbilletter kan prioriteres, når vi har stabiliseret og sikret selve fundamentet i kernevelfærden – vores børn og unge.

Debatindlægget er bragt af Århus Stiftstidende den 4. september 2026