Høringssvar

Århus Lærerforening bakker op om Aarhus Kommunes ønske om, at styrelsesvedtæg­ten bli­ver mere læsevenlig og tilgængelig end den nuværende. Sty­relsesvedtægten og tilhørende op­daterede bilag giver et godt overblik over byråds­beslutninger, der har betydning for skolerne i Aarhus. I bilaget kunne man evt. linke direkte til de enkelte byrådsbeslutninger. Det er for­eningens vurdering, at den opdaterede styrelsesvedtægt med tilhørende bilag er mere læse­venlig end den nuværende.

 

Århus Lærerforening har noteret sig, at opdateringen ikke indeholder nye forslag, men ude­lukkende drejer sig om redaktionelle ændringer, præ­ciseringer og omskrivninger, så styrel­sesvedtægten er opdateret i forhold til gældende byrådsbeslutninger.

 

Dog fremgår det, at ændringer i styrelsesvedtægten kan foretages af Magistratsafde­lingen for Børn og Unge, herefter Børn og Unge, som forestås af rådmand i overens­stemmelse med by­rådets beslutninger samt evt. lovændringer. Såfremt der sker æn­dringer i vedtægten, vil sko­lebestyrelserne forinden blive hørt.

 

Det er Århus Lærerforenings opfattelse, at styrelsesvedtægten og tilhørende bilag til enhver tid skal være opdateret og derfor bakker foreningen også op om, at den nuvæ­rende styrelses­vedtægt redaktionelt tilrettes og revideres. På samme vis bakker for­eningen op om, at redak­tionelle rettelser og revision fremadrettet kan ske løbende, så længe disse også er i overens­stemmelse med byrådets beslutninger og inden for lov­givningens rammer – herunder delega­tionsmuligheder. 

 

Århus Lærerforening ser positivt på beslutningen om, at styrelsesvedtægten får sin egen hjem­meside. Det vil givetvis bidrage til, at styrelsesvedtægten og tilhørende bilag bliver mere til­gængelig for skolens interessenter.

Århus Lærerforening stiller sig som altid gerne til rådighed i et samarbejde, hvis vi kan bidrage til at udbrede kendskabet til den opdaterede styrelsesvedtægt for folke­skolerne i Aarhus Kom­mune med dertilhørende hjemmeside.

Århus Lærerforening takker for muligheden for at afgive høringssvar. Vi har følgende kommentarer.

 

Blandede bydele er defineret som et af de 6 vilde problemer i Aarhus. En problemstil­ling som vi deler opfattelsen af. Løsningen ligger dog ikke i en begrænsning af det frie skolevalg, men i at gøre den lokale folkeskole attraktiv og bæredygtig.

 

Med forslaget om at ændre det frie skolevalg vælger man kun at se på de organisato­riske rammer og udelader helt det pædagogiske og strukturelle aspekt. Derudover savner vi, at der også medtænkes et kultur- og økonomiperspektiv.

 

Høringsmaterialet er meget specifikt i forhold til elever med DSA-behov. Det er vigtigt for os at understrege, at når vi i høringssvaret skriver om ressourcesvage familier, så er det i den brede forståelse. En forståelse som kan henvise til folkeskolens fortælling om, at her mødes børn og unge på tværs af socioøkonomiske skel.

 

Den aarhusianske folkeskole skal være attraktiv, og den lokale folkeskole skal være forældrenes førstevalg. Skoler med overvægt af ressourcesvage familier er udfordrede på forældreopbakning og elevers og forældres holdning til og viden om det at gå i skole. Dette løses ikke ved, at kriterierne for frit skolevalg laves om.

 

Hvis forældrene skal vælge den lokale folkeskole, kræver det, at skolen er attraktiv for alle. Det betyder, at de økonomiske ressourcer på den enkelte skole skal være tilstræk­kelige.

 

I Folkeskolen kunne man den 15. april 2024 læse en artikel omhandlende frit skolevalg, herunder citeret i uddrag:

 

”Tryghed og trivsel er det vigtigste. Af rapporten […] fremgår det, at tryghed og trivsel for børnene er det allervigtigste for flertallet af forældre. "Det handler blandt andet om en tryg skolevej. […] "Og så handler det også om, at man oplever det som et utrygt kvarter med noget bandeagtig opførsel, som også præger ind på skolen".  Nummer to på forældrenes prioriteringsliste er trivsel. "Det skal forstås bredt. Forældrene op­lever, at trivsel er en forudsætning for faglighed, men der er også mange, der lægger vægt på, at det faglige ikke tager overhånd, og der er plads til at være barn. Og så oplever de, at folkesko­len generelt har nogle svære rammer. De oplever nogle dygtige og engagerede lærere og pæda­goger, som ikke får de rammer, de har brug […] de oplever en folkeskole, der mangler resurser."

 

Forskerne Mikkel Høst Gandil og Andreas Bjerre-Nielsen konkluderer i en netop udgivet forsk­ningsartikel, at ændringer i skoledistrikter ikke er et effektivt redskab til at justere elevsammen­sætningen i folkeskolerne, men tværtimod kan føre til, at flere familier fravælger folkeskolen.[1]

 

I arbejdet med Bredere Børnefællesskaber er det en forudsætning, at vi lykkes med et styrket samarbejde mellem MSB og MBU. Intentionen med relationel velfærd er, at vi samlet kan bidrage med løsninger, hvor elever og hele familier støttes i endnu højere grad. Der er behov for flere tværmagistratslige indsatser og flerfaglighed, fx i form af øget samarbejde mellem skole og familiecenter, trivselsteam, mv. i en holistisk tilgang.

 

Der skal derudover prioriteres midler til lokalt tilknyttede socialrådgivere og skole­psykologer, så hjælpen er indenfor rækkevidde med mulighed for rådgivning og tidlig indsats. Det er samtidig en forudsætning, at der er tilstrækkeligt med uddannet per­sonale på byens skoler.

 

Høringsmaterialet og den forudgående analyse er efter vores opfattelse ikke grundig nok. Vi savner en bedre inddragelse af medarbejdere, ledere og forældre samt en bre­dere erfaringsopsamling fra besøg i andre kommuner.

 

Som nævnt i indledningen deler vi bekymringen i forhold til det vilde problem med blandede bydele og integration, men løsningerne skal findes via økonomiske priorite­ringer frem for at pålægge skolerne endnu en administrativ opgave. En opgave som ifølge den nyeste forskning på området tilmed kan vise sig at være kontraproduktiv. I Århus Lærerforening stiller vi os som altid til rådighed i et samarbejde, og vi bidrager gerne med vores faglige kendskab til de faktiske forhold ude på skolerne.

Århus Lærerforening takker for muligheden for at afgive høringssvar og har følgende kommen­tarer til forslagene.

 

Høringsmaterialet beskriver, at et centralt formål med forslagene er, at børneperspek­tivet tænkes ind i forslagene. Der er et fokus på livsmestring, at gøre eleverne selv­hjulpne, livsduelige og klar til voksenlivet. Der lægges desuden vægt på, at det pæda­gogiske perspektiv for kørselsopgaven fremadrettet vil være at anvende det mindst vidtgående tilbud. Fx ved at flere elever lærer at køre med bus til og fra skole. Eller ved at elever, der kører alene i taxa, lærer at køre sammen med andre børn.

 

Disse perspektiver er foreningen som udgangspunkt enige i skal vægte højt. Det er dog vigtigt at understrege, at der er mange forskellige årsager til, at børn og unge køres til og fra skole. Nogle køres som følge af et afstandskriterium, andre som følge af fx skolehenvisningspolitikken i Aarhus Kommune eller faglige udfordringer af forskellig karakter. Andre køres, fordi de som følge af sygdom og handicap, kun er i stand til at følge den almindelige undervisning i folkeskolen, hvis de køres. Her er der tale om nogle af byens allermest sårbare børn.

 

Foreningen mener, at serviceregler og retningslinjer for bevilling af kørsel i Børn og Unge generelt skal ske på baggrund af en helhedsorienteret vurde­ring af det enkelte barns funktionsniveau og ikke på baggrund af en økonomisk kal­kule. Der skal være tale om et pædagogisk tilpasset og sundhedsmæssig forsvarligt kørselstilbud, der tilbydes det enkelte barn. Som høringsmaterialet beskriver, kan nogle børn håndtere flere børn i bussen, flere stimuli og skiftende chauffører, mens andre børn er særdeles sensitive og i yderste konsekvens ikke komme i skole eller – værre endnu blive udadreagerende eller selvskadende.

 

Det er afgørende at have fokus på det ansvar, vi efterlader til det pædagogiske personale, hvis ikke det pågældende barn får det rigtige og tilpassede kørselstil­bud. Det kan både få alvorlige konsekvenser for barnet selv, for klassekammerater og for de voksne omkring barnet. Det er et kæmpe ansvar, der placeres på skuldrene af lærere og pædagoger i en hverdag, der i forvejen er presset, og hvor det er mere end vanskeligt at tilgodese den enkelte elevs behov, samtidig med at klassefællesskabet også understøttes.

 

Der skal være et særligt fokus på børneperspektivet i visitationsprocessen, så kørsels­form kan ændres, hvis barnet kommer i mistrivsel eller ikke kan mestre den bevilgede kørselsform. Foreningen er enig i, at udgangspunktet for bevilling af kørsel skal være den mindst indgribende kørselsform, men der bør ud fra en pædagogisk vurdering være mulighed for justeringer. Høringsmaterialet foreslår en mindre fleksibel løsning, hvilket foreningen er uenig i. Der bør som udgangspunkt altid kunne iværksættes skærpede indsatser, herunder også en ændret kørselsform, hvis behovet opstår, og det er i barnets tarv.

 

Der foreslås flere ændringer af servicereglerne, der overordnet set kun vil gøre kør­selsområdet ufleksibelt og kun kan betragtes som serviceforringelser for de allermest sårbare børn og unge. Der skeles ikke til målgruppen, når det foreslås, at chaufføren ikke skal være forpligtet til at vente mere end 5 minutter ved afhentning om morgenen eller at ventetiden sammenlagt ikke må være mere end 60 minutter dagligt. Ej heller når det foreslås, at der kun skal køres til barnets folkeregisteradresse. Det er svært at forestille sig, at et sårbart barn, der er visiteret til et kørselstilbud, kan mestre at blive kørt til en anden adresse hver anden uge, hvis forældrene er skilt. For børn og unge med specielle behov bør kørslen ses som en af flere faktorer i en helhedsorienteret ind­sats.

 

Når formålet med ændringsforslagene er at nedbringe udgiften på kørselsområdet i Børn og Unge, kunne et løsningsforslag være, at kørselstaksten sættes op til statens højeste takst for de forældre, der selv kører deres barn, så antallet, der benyttet det kommunale kørselstilbud, begrænset. Der bør være en stor økonomisk besparelse i at betale en høj kørselstakst contra at visitere til fx solokørsel i taxa.

 

Et andet sted at nedbringe udgiften på kørselsområdet er at afskaffe skolehenvisnings­politikken. Mange tosprogede børn er i 17 år blevet kørt i busser fra især Vestbyen til andre steder i Aarhus i bestræbelserne på at øge deres dansksproglige kompetencer – dog uden at eleverne har profiteret af ordningen fagligt og eller trivselsmæssigt.

 

Ved en eventuel afskaffelse af skolehenvisningspolitikken skal det sikres, at der er de nødvendige kompetencer og understøttelse af sprogopgaven på den lokale skole.

 

Århus Lærerforening opfordrer byrådet til at prioritere de nødvendige ressourcer, så sårbare børn og unge også fremadrettet får et pædagogisk tilpasset kørselstilbud. Det rette kørselstilbud er en forudsætning for en god skolehverdag med læring og trivsel, og for det pædagogiske personale der tager imod eleverne.

Aarhuskompasset er Aarhus Kommunes besluttede forståelsesramme og styringsmo­del. Derfor skal en ny organisering af Børn og Unge tage afsæt i de intentioner og am­bitioner, der ligger i Aarhuskompasset.

 

I indledningen i publikationen om Aarhuskompasset står der blandt andet, at … Den nye forståelsesramme handler grundlæggende om, at vi er nødt til at sætte stærkere fokus på det, der langt mere tydeligt giver værdi for borgerne og samfundet. Vi må nytænke og tilrette­lægge vores ledelse, styring og velfærdsudvikling efter det. … Vi har ikke alle svarene på for­hånd. Menvi har modet til at lytte til borgerne og prøve os frem. Vores medarbejdere har en stærk faglighed, som fortjener at blive sat mere i spil… At vi ikke sætter medarbejdernes døm­mekraft fri, for derefter at indføre mere kontrol, hvis de ikke lykkes i første forsøg.[1]

 

I den opfølgende korte udgave af publikationen står der desuden … at vi skaber råderum til lokal ledelse og til medarbejdernes faglighed og erfaringer.[2]

 

Århus Lærerforening mener, at det til enhver tid skal være elevernes og skolernes be­hov, der skal være styrende for strukturen. Det samme gør sig selvfølgelig gældende for dag- og fritidstilbud. Det betyder konkret, at ambitionen med Aarhuskompasset tages alvorligt og vi forventer, at der er politisk mod til reelt at vende styringen fra det centrale til det decentrale. Det skal frisætte den professionelle dømmekraft og det lo­kale råderum, så borgerne oplever, at beslutninger træffes tæt på og i relationer.

 

Foreningen støtter en organisering af Børn og Unge, som fremmer elevernes trivsel, læring og udvikling og en organisering, der samtidig understøtter, at Børn og Unge er en attraktiv arbejdsplads for alle medarbejdere og ledere. 

 

For foreningen er ovenstående betinget af, at de fagprofessionelle er forankret i egen faglighed. Stærk lokal faglighed er en forudsætning for, at daginstitutioner, fritidstil­bud og sko­ler kan lykkes med opgaven.

 

I forhold til de foreslåede modeller anbefaler foreningen derfor model A, da den un­derstøtter stærkere kernefaglighed med fokus på sektorfaglighed.

 

Det kan synes paradoksalt, at sektorfaglighed bedst understøtter 0-18 års perspektivet. Men ved at de forskellige faggrupper og tilbud i samarbejdet står stærkt i egen faglig­hed, så styrkes samarbejdet og muligheden for at indgå i fælles løsninger. Det gør sig særligt gældende i lokaldistriktet - og eventuelt i den nye klyngeopdeling, som skal have fokus på og udgangspunkt i det lokale samarbejde, hvor fundamentet er de fag­professionelles viden, initiativ og dømmekraft. Fx i arbejdet med overgang fra dagin­stitution til skole, hvor det er vigtigt, at de involverede bidrager med deres perspektiv ud fra egen faglighed, lokal kontekst, lovgivning på området og så videre.

 

De følgende kommentarer til evalueringen og analysen er inddelt i forhold til de be­skrevne pejlemærker for modellerne.

 

Høj kvalitet i arbejdet med børn og unge

Børn og unge i Aarhus Kommune har krav på at blive mødt af fagligt dygtige og en­gagerede voksne i deres hverdag. Rammerne for arbejdet er afgørende for at kunne udøve faglighed, det gælder både for det centrale og det decentrale niveau. Organise­ringen af Børn og Unge skal derfor tage højde for den enkeltes faglighed i samspil med kolleger indenfor sektoren og i det tværfaglige samarbejde.

Sammenhængskraft
Model A understøtter bedst Børn og Unge-chefernes mulighed for at få den fornødne indsigt i det, der rører sig på de forskellige fagområder, både centralt og decentralt, da de modsat den nuværende organisering primært skal koncentrere sig om det spe­ci­fikke fagområde. For at sikre sammenhængskraften i hele Børn og Unge anbefaler for­eningen, at Børn og Unge-cheferne med de forskellige sektorers fagligheder fortsat bi­drager til at sikre en tæt koordinering af fælles kommunale indsatser som fx Bredere Børnefællesskaber og Stærkere Læringsfællesskaber. Ligesom Børn og Unge-cheferne i deres ledelse af lederne skal understøtte det tætte samarbejde og den fælles viden i lokaldistrikterne.

 

God ledelse

Århus Lærerforening anerkender fuldt ud præmissen om et ledelsesspænd, som sikrer nærværende og faglig ledelse tæt på kerneopgaven under hensyntagen til kompleksi­teten i ledelsesopgaven. Det er foreningens vurdering, at model A, også med henvis­ning til ovenstående afsnit, understøtter faglig ledelse tæt på opgaven og beskriver en organisering, der virker mindre kompleks end den nuværende, hvor der både er di­strikts- og sektorledelse.

 

Attraktiv arbejdsplads for alle ledere og medarbejdere

Med målet om at det fremadrettet er muligt at fastholde og rekruttere tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft, er det vigtigt, at der er fokus på, at strukturen understøtter den enkelte medarbejders mulighed for at lykkes i opgaven. Vi ved fra ledelsesforsk­ning,[3] at motivation i arbejdet er betinget af autonomi, kompetence, relationer og me­ning. Derfor skal den nye organisering kunne give den enkelte medarbejder både pro­fessionelt råderum og beslutningsmulighed. Det gælder for alle medarbejdere, uanset om de er ude i blandt vores børn og unge, eller om de arbejder i de understøttende og administrative funktioner.

 

Økonomien på børn- og ungeområdet er efter gentagne besparelsesrunder presset til det yderste med negative konsekvenser for opgaveløsningen og trivslen for medarbej­dere og elever. Når der samtidig skal arbejdes med strukturelle ændringer, er det der­for af afgørende betydning, at der, når strukturen og rammerne er fastlagt, bliver set med alvor på opprioritering af de opgaver, der ønskes løst, samt at der bliver skabt ro i organisationen. Det er yderst vanskeligt at have et troværdigt mål om attraktive ar­bejdspladser, når den ene uro og usikkerhed afløser den anden.

 

Effektiv drift og koordineret understøttelse

Vi ved fra tidligere organisationsændringer, at det tager meget lang tid at få en ny organisering til at fungere i praksis, og at omstillingsprocesserne undervejs udfordrer løsning af kerneopgaven, arbejdsmiljøet og trivslen. Derfor skal der være et stort fokus på, at der i implementeringen og omfordelingen af opgaver ikke sker yderligere opga­veglidning fra centralt til lokalt hold, så der ikke genereres nye opgaver for skolernes medarbejdere og ledelse, som tidligere har været løst andre steder i organisationen.

 

Århus Lærerforening bakker op om enkle, klare og ubureaukratiske arbejdsgange, der er gennemsigtige i forhold til opgave- og ansvarsfordeling, og som giver mulighed for smidig, rettidig og lettilgængelig understøttelse af arbejdet med børnene og de unge. Det er foreningens opfattelse, at Model A (modsat model C) bedst understøtter dette, da der i model A ikke skabes et yderligere ledelseslag.

 

Robusthed

Det er Århus Lærerforenings opfattelse, at model A i videst muligt omfang kan hono­rere præmisserne om en agil organisation, som er langtidsholdbar i forhold til fremti­dige, ændrede forudsætninger for ledelse og administration. I erkendelse af at der ikke findes én organisering, der er svaret på Børn og Unges samlede udfordringer og kom­pleksitet, skal foreningen opfordre til, at man fremadrettet overvejer, hvordan man med mindre justeringer fremfor store organisationsforandringer kan imødekomme de pro­blemstillinger og udfordringer, en kommende evaluering måtte pege på. Det har store arbejdsmiljø­mæssige konsekvenser og belaster en organisation som Børn og Unge, når der konstant er større besparelser, der også ofte fører til organisationsæn­dringer.

 

Århus Lærerforening har en klar forventning om, at medarbejderne helt ude på de enkelte skoler, i dag- og fritidstilbud, de understøttende funktioner og i administrati­onen får mulighed for indflydelse på den videre proces, så der kan skabes en arbejds­kultur med meningsfulde opgavefællesskaber, ejerskab og høj trivsel for alle i Børn og Unge. Det gælder for den samlede nye organisering, men i høj grad også den konkrete fordeling og udmøntning af den foreslåede klyngeopdeling og organiseringen af den praksisnære understøttelse. 

 

Århus Lærerforening stiller sig gerne til rådighed for sparring og kvalificeringer.

Århus Lærerforening takker for muligheden for at afgive høringssvar og muligheden for at bidrage i den indledende involverende proces.

 

Århus Lærerforening kan til fulde tilslutte sig visionerne for det gode børne- og unge­liv. Foreningen anerkender det høje ambitionsniveau som en vision for alle børn og unge i kom­munen. Det er positivt, at visionen om forældrenes medansvar, rolle og opgaver som vigtige voksne er skrevet ind i politikken.

Århus Lærerforening er dog bekymret for den betydelige afstand, der er mellem visi­onerne i børne- og ungepolitikken og den faktiske virkelighed. Foreningen er her sær­ligt bekymret for de medarbejdere, som får politikken som ramme for deres arbejde.

 

Børn og Ungeområdet har gennem en årrække været genstand for massive besparel­ser, som har resulteret i en kerneopgave, hvor der ikke længere blot er skåret ind til benet, men hvor der saves godt og grundigt i det. Alene seneste budgetforlig betød en besparelse på 100 millioner kroner, og alle indikatorer peger desværre på, at besparel­serne vil fortsætte. Når afstanden mellem visioner og den virkelighed, som medarbej­derne står i, bliver for stor, er der risiko for, at det medfører demotivation eller apati – eller endnu værre, moralsk stress og modstand.

 

Når det fx i børne- og ungepolitikken beskrives, hvordan man som medarbejder skal ”… skabe varierende og motiverende læringsmiljøer af høj kvalitet” i en virkelighed, hvor læreren står med 28 elever - heraf 5 med særlige behov - i et klasselokale indrettet til 24 og uden tilstrækkelig tid til forberedelse eller ressourcer til at skabe det gode un­dervisningsmiljø, så synes der meget langt fra de rum, hvori børne- og ungepolitikken er formuleret og ud til den enkelte medarbejder.

 

I forlængelse heraf er foreningen bekymret for, hvilke forventninger politik­ken skaber hos omverdenen.

Når forældre fx kan læse, at alle børn og unge skal lære og være i balance fysisk og mentalt, men samtidig oplever, at der på folkeskolerne ikke er ressourcer til at under­støtte deres barn, så kan det skabe modvilje og frustration imod de medarbejdere, som konkret ikke har mulighed for at imødekomme forventningerne. Det bliver derfor en vigtig opgave for den lokale ledelse at formidle politikken som en forpligtende ramme for alle parter, herunder også forældrene.

 

Foreningen vil derudover gerne henlede opmærksomheden på 2 af de 7 vilde proble­mer, nemlig børn og unges mistrivsel samt rekruttering og kompetence. Mistrivsel er et problem, der blandt andet kobles sammen med de unges oplevelse af at have svært ved at lykkes. I den forbindelse er foreningen betænkelig ved, hvordan en børne- og un­gepolitik med flotte visioner, tårnhøje forventninger til og mål for det gode børne- og ungeliv vil spille ind.

 

Ligeledes skal Århus Lærerforening gøre opmærksom på bekymringen for, hvorledes vanskeligheder i muligheden for at udføre opgaven kan få konsekvenser for rekrutte­ring og kompetence.

 

Motivation og mening i arbejdet er afgørende for et godt arbejdsliv. Der skal derfor være balance mellem opgaver og ressourcer og ikke urealistiske forventninger, der i værste fald kan resultere i, at lærerne forlader folkeskolen.

 

Dette bør derfor være et centralt fokusområde, når det overvejes og planlægges, hvor­dan børne- og ungepolitikken skal kommunikeres ud og bruges i praksis.

 

Hvis børne- og ungepolitikkens intentioner og visioner ikke blot skal blive et hengemt papir, men rent faktisk skal kunne mærkes af børn og unge i deres hverdag, er det bydende nødvendigt, at der politisk sættes handling bag ordene. Handlinger der tilfø­rer Børn og Ungeområdet de nødvendige ressourcer til at indfri målene. Politikerne skal tage ansvaret på sig, så det for medarbejderne bliver muligt at indfri visionerne i børne- og ungepolitikken.

Århus Lærerforening ønsker at indgive høringssvar vedrørende de nye besparelser og omstruktureringer af Administrative Fællesskaber.

 

Som lærernes fagforening har vi siden de seneste besparelser på det administrative område, oplevet en opgaveglidning, der har gjort, at skolens ledelse og skolens øvrige personale har fået langt flere administrative og praktiske opgaver. De nye og flere op­gaver gør det sværere for lederne at bedrive den nærværende, faglige og pædagogiske ledelse, som vi har brug for. Ligesom byens lærere også ender med at skulle løse op­gaver, der ligger udenfor kerneopgaven.

 

Det er ligeledes vigtigt for skolernes hverdag, at lærerne kan træffe personale på sko­lens kontor for hurtig hjælp. Derfor er det vigtigt, at ”front desk” funktionen bevares. For nærhed og tilknytning anbefaler foreningen, at ledelsesansvaret for den lokale ad­ministration er ved den lokale leder. Det er vigtigt, at de aarhusianske skoler også i fremtiden er attraktive arbejdspladser, for alle som har en tilknytning til skolen, her­under også det administrative og tekniske personale.

 

Kompleksiteten i skolernes mange opgaver stiger generelt. Det gælder både for lede­re og medarbejdere. Arbejdsmiljøet er presset, og elevernes trivsel er nedadgående. Skal vi lykkes med den samlede opgave, skal skolens drift og administration være enkel, sikker og med kendskab til de lokale forhold, og ikke som vi har erfaret siden 2019 øge opgavemængde og frustration.

 

Århus Lærerforening opfordrer til, at besparelsen på administrationen trækkes tilba­ge, og at skolernes driftsopgaver prioriteres, så de ikke står i vejen for vores mulig­hed for at lave god skole for de aarhusianske elever.