Høringssvar

Også et landspolitisk ansvar

Vi står desværre igen med underskud i Magistraten for Sociale Forhold og Beskæfti­gelse. Det er ødelæggende for de berørte borgere, medarbejderne og den faglige kva­litet. Samtidig oplever vi en udvikling, hvor flere borgere har mere komplekse behov, hvilket yderligere udfordrer de nuværende økonomiske rammer. Der er behov for en bred politisk erkendelse af den strukturelle ubalance på socialområdet, og at udfor­dringerne ikke alene skal løses i Aarhus Kommune, men også landspolitisk. Det kalder på et øget lokalpolitisk ansvar i forhold til at påvirke beslutningstagerne på Christi­ansborg.

 

Forebyggelse er en investering – ikke en udgift

Århus Lærerforening vil særligt fremhæve vigtigheden af at fastholde forebyggende og let tilgængelige tilbud. Foreningen ser med den største alvor på, at de foreslåede reduktioner vil medføre, at borgere først sent søger hjælp og dermed stiger behovet for mere omfattende indsatser, som betyder større økonomiske udfordringer i fremti­den.

 

Dette gælder i høj grad også de børn og unge og familier, som MSB beskæftiger sig med. Hvor netop tilbud med tidlig indsats og høj faglig kvalitet er afgørende for triv­sel, læring og senere tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked. For uddybninger på børn- og ungeområdet, henviser vi til gode præciseringer i høringssvar fra Magi­straten for Børn og Unge.

 

De frø, Aarhus Kommune sår nu, kan blive en både dyr og fejlslagen høst senere.

 

Sammenhæng mellem social- og beskæftigelsesindsats

I MSB har man været dygtige til at integrere indsatser, hvor sociale og beskæftigelses­mæssige tiltag tænkes sammen. En svækkelse af disse tilbud vil medføre:

• dårligere fastholdelse i uddannelse og job
• øget marginalisering
• større pres på andre dele af velfærdssystemet

 

Strukturel udfordring kræver strukturel løsning

Århus Lærerforening finder det væsentligt at understrege, at de nuværende udfor­dringer ikke alene kan løses gennem besparelser og omstilling. Der skal tages livtag med demografimodeller, budgetlov og andre strukturelle rammer, der gør, at vi ikke kan foretage de rigtige investeringer, skabe udvikling og sikkerhed for både borgere og medarbejdere.

 

Afledte konsekvenser skal tænkes ind

Som nævnt risikerer vi, at besparelser ét sted fører til øget pres andre steder i velfærds­systemet. Dette bør indgå mere tydeligt i de enkelte forslag samt i vurderingen af de samlede konsekvenser.

Ophør og reduktion af faste tilskud til de mange sociale foreninger og organisationer vil efter foreningens vurdering få store konsekvenser for de mange udsatte borgere og de stærke frivillige kræfter, der hver dag yder en stor indsats for medborgere. At fjerne de tilskud rimer slet ikke på Aarhuskompasset og et ønske om større bidrag fra civil­samfundet.

 

Århus Lærerforening vil kort kommentere på sprogbrug og tilgang i materialer og ud­talelser fra rådmand, Michael Christensen. Borgere omtales som kunder og ikke som borgere med ret og pligt. Det er en betydelig og bekymrende ændring i tilgangen til opgaven. Aarhus Kommune har i samarbejde et ansvar for byens borgere, og medar­bejdere løser velfærdsopgaver stærkt motiveret af at gøre en forskel for borgernes liv. Den opgave hverken kan eller skal sammenlignes med sælge varer i en butik.

 

Århus Lærerforening anbefaler, at omstillingsplanen i højere grad balancerer kortsig­tede besparelser med langsigtede konsekvenser, og at der særligt værnes om:

• forebyggende indsatser
• helhedsorienterede tilbud
• en retvisende økonomisk model

Uden dette er der en reel risiko for, at de foreslåede besparelser ikke skaber balance, men derimod forværrer både økonomien og kvaliteten på området på længere sigt.

 

Ny organisering

Århus Lærerforening rejser en bekymring i forhold til sammenhængskraft i organisa­tionen. Stilladset skal være stærkt, da der med det nye forslag er forøget risiko for tab af viden og erfaring. Det er vigtigt, at der i en ny organisering fastholdes et skarpt fokus på faglig ledelse.

Århus Lærerforening bakker op om Aarhus Kommunes ønske om, at styrelsesvedtæg­ten bli­ver mere læsevenlig og tilgængelig end den nuværende. Sty­relsesvedtægten og tilhørende op­daterede bilag giver et godt overblik over byråds­beslutninger, der har betydning for skolerne i Aarhus. I bilaget kunne man evt. linke direkte til de enkelte byrådsbeslutninger. Det er for­eningens vurdering, at den opdaterede styrelsesvedtægt med tilhørende bilag er mere læse­venlig end den nuværende.

 

Århus Lærerforening har noteret sig, at opdateringen ikke indeholder nye forslag, men ude­lukkende drejer sig om redaktionelle ændringer, præ­ciseringer og omskrivninger, så styrel­sesvedtægten er opdateret i forhold til gældende byrådsbeslutninger.

 

Dog fremgår det, at ændringer i styrelsesvedtægten kan foretages af Magistratsafde­lingen for Børn og Unge, herefter Børn og Unge, som forestås af rådmand i overens­stemmelse med by­rådets beslutninger samt evt. lovændringer. Såfremt der sker æn­dringer i vedtægten, vil sko­lebestyrelserne forinden blive hørt.

 

Det er Århus Lærerforenings opfattelse, at styrelsesvedtægten og tilhørende bilag til enhver tid skal være opdateret og derfor bakker foreningen også op om, at den nuvæ­rende styrelses­vedtægt redaktionelt tilrettes og revideres. På samme vis bakker for­eningen op om, at redak­tionelle rettelser og revision fremadrettet kan ske løbende, så længe disse også er i overens­stemmelse med byrådets beslutninger og inden for lov­givningens rammer – herunder delega­tionsmuligheder. 

 

Århus Lærerforening ser positivt på beslutningen om, at styrelsesvedtægten får sin egen hjem­meside. Det vil givetvis bidrage til, at styrelsesvedtægten og tilhørende bilag bliver mere til­gængelig for skolens interessenter.

Århus Lærerforening stiller sig som altid gerne til rådighed i et samarbejde, hvis vi kan bidrage til at udbrede kendskabet til den opdaterede styrelsesvedtægt for folke­skolerne i Aarhus Kom­mune med dertilhørende hjemmeside.

Århus Lærerforening takker for muligheden for at afgive høringssvar. Vi har følgende kommentarer.

 

Blandede bydele er defineret som et af de 6 vilde problemer i Aarhus. En problemstil­ling som vi deler opfattelsen af. Løsningen ligger dog ikke i en begrænsning af det frie skolevalg, men i at gøre den lokale folkeskole attraktiv og bæredygtig.

 

Med forslaget om at ændre det frie skolevalg vælger man kun at se på de organisato­riske rammer og udelader helt det pædagogiske og strukturelle aspekt. Derudover savner vi, at der også medtænkes et kultur- og økonomiperspektiv.

 

Høringsmaterialet er meget specifikt i forhold til elever med DSA-behov. Det er vigtigt for os at understrege, at når vi i høringssvaret skriver om ressourcesvage familier, så er det i den brede forståelse. En forståelse som kan henvise til folkeskolens fortælling om, at her mødes børn og unge på tværs af socioøkonomiske skel.

 

Den aarhusianske folkeskole skal være attraktiv, og den lokale folkeskole skal være forældrenes førstevalg. Skoler med overvægt af ressourcesvage familier er udfordrede på forældreopbakning og elevers og forældres holdning til og viden om det at gå i skole. Dette løses ikke ved, at kriterierne for frit skolevalg laves om.

 

Hvis forældrene skal vælge den lokale folkeskole, kræver det, at skolen er attraktiv for alle. Det betyder, at de økonomiske ressourcer på den enkelte skole skal være tilstræk­kelige.

 

I Folkeskolen kunne man den 15. april 2024 læse en artikel omhandlende frit skolevalg, herunder citeret i uddrag:

 

”Tryghed og trivsel er det vigtigste. Af rapporten […] fremgår det, at tryghed og trivsel for børnene er det allervigtigste for flertallet af forældre. "Det handler blandt andet om en tryg skolevej. […] "Og så handler det også om, at man oplever det som et utrygt kvarter med noget bandeagtig opførsel, som også præger ind på skolen".  Nummer to på forældrenes prioriteringsliste er trivsel. "Det skal forstås bredt. Forældrene op­lever, at trivsel er en forudsætning for faglighed, men der er også mange, der lægger vægt på, at det faglige ikke tager overhånd, og der er plads til at være barn. Og så oplever de, at folkesko­len generelt har nogle svære rammer. De oplever nogle dygtige og engagerede lærere og pæda­goger, som ikke får de rammer, de har brug […] de oplever en folkeskole, der mangler resurser."

 

Forskerne Mikkel Høst Gandil og Andreas Bjerre-Nielsen konkluderer i en netop udgivet forsk­ningsartikel, at ændringer i skoledistrikter ikke er et effektivt redskab til at justere elevsammen­sætningen i folkeskolerne, men tværtimod kan føre til, at flere familier fravælger folkeskolen.[1]

 

I arbejdet med Bredere Børnefællesskaber er det en forudsætning, at vi lykkes med et styrket samarbejde mellem MSB og MBU. Intentionen med relationel velfærd er, at vi samlet kan bidrage med løsninger, hvor elever og hele familier støttes i endnu højere grad. Der er behov for flere tværmagistratslige indsatser og flerfaglighed, fx i form af øget samarbejde mellem skole og familiecenter, trivselsteam, mv. i en holistisk tilgang.

 

Der skal derudover prioriteres midler til lokalt tilknyttede socialrådgivere og skole­psykologer, så hjælpen er indenfor rækkevidde med mulighed for rådgivning og tidlig indsats. Det er samtidig en forudsætning, at der er tilstrækkeligt med uddannet per­sonale på byens skoler.

 

Høringsmaterialet og den forudgående analyse er efter vores opfattelse ikke grundig nok. Vi savner en bedre inddragelse af medarbejdere, ledere og forældre samt en bre­dere erfaringsopsamling fra besøg i andre kommuner.

 

Som nævnt i indledningen deler vi bekymringen i forhold til det vilde problem med blandede bydele og integration, men løsningerne skal findes via økonomiske priorite­ringer frem for at pålægge skolerne endnu en administrativ opgave. En opgave som ifølge den nyeste forskning på området tilmed kan vise sig at være kontraproduktiv. I Århus Lærerforening stiller vi os som altid til rådighed i et samarbejde, og vi bidrager gerne med vores faglige kendskab til de faktiske forhold ude på skolerne.